tirsdag den 31. december 2013

Kransekage

Her kommer opskriften på vores nytårskransekage. I må selv tilsætte glasur, chokolade eller hvad i ellers kunne lyste - jeg er nemlig ikke til glasur, og da vi har bær dyppet i chokolade, synes jeg det bliver lige lidt meget, hvis der også skulle være chokolade på kransekagen. Så se det som en grundopskrift.

Vi bliver kun os til nytår, men man skal ikke gå ned på kransekage

Kransekage
400 gram marcipan*
3 æggehvider
100 gram rørsukker

Rør sukker og æggehvider sammen, og lad det stå på bordet i 30-45 minutter, indtil sukkeret er opløst. Riv marcipanen, og pisk marcipan og æggehvideblandingen sammen. Pisk godt, så der ikke er nogle klumper. Kom kransekagemassen i en sprøjtepose, og sprøjt toppe, ringe eller andre former kransekage på en bageplade. Bag ved 180 grader i cirka 10 minutter - hold godt øje med

* Jeg bruger altid Odense Marcipan, og det er ikke kun, fordi vi bor på Fyn. Jeg synes billigt marcipan smager billigt, og Anton Berg er for klistret og flydende for min smag.

Nytårsmenu

I aften er det nytårsaften, hvordan skal i fejre det? I år bliver det stille og roligt for os, vi holder det bare her hjemme med os selv og vores lille pige. Det er det nemmeste, og så kan vi få lidt tiltrængt voksentid, når hun er lagt i seng efter aftensmaden - jeg håber, at hun kan sove til trods for lyden af alt fyrværkeriet. Selvom det bliver stille og roligt, så skal vi selvfølgelig alligevel have noget god mad. Manden skaffer noget godt kød (til de af jer, der ikke lige ved det, så er han slagtermester), det er nogle kæmpe Princip bøffer, som skulle være rigtig gode, og så fikser jeg alt andet. Her er vores nytårsmenu:

Avocadobåde med rejer og skaldyrsdressing
*
Bøffer med flødekartofler og to slags sauce
*
Hasselnøddekage med chokoladecreme og whiskeyflødeskum
*
Kransekage, champagne og friske bær


Det er, hvad vi skal have her hjemme. Desserten og kransekagen skal der nok komme opskrift på engang i det nye år. Hvad skal i have?

Kransekagen er lavet, og nu ryger champagnen på køl

Udover god mad, så handler nytårsaften også ofte om at gøre status, lave nytårsfortsæt og se frem mod det nye år. Som regel laver jeg ikke andet nytårsfortsæt end, at jeg skal gøre mit bedste, og det gælder så, uanset hvad jeg kaster mig ud i. Jeg tror på at gøre sit bedste hver dag, fremfor at komme med tomme løfter om store ændringer en gang om året. Når der skal gøres status på år 2013, så kan jeg ubetinget sige, at det har været det bedste år i mit liv. Det er naturligvis, fordi jeg er blevet mor. Den 4. juni 2013 ændrede mit liv sig for altid, og jeg tror ikke, at der nogensinde kommer en oplevelse eller et år, som slår den oplevelse og det her år. Derfor gør jeg mig heller ikke forhåbninger om, at 2014 bliver nær så godt. Men jeg er nu ikke i tvivl om, at det bliver et godt år, og jeg glæder mig til alle de oplevelser, som 2014 gemmer på for mig og for vores lille familie. RIGTIG GODT NYTÅR!

fredag den 27. december 2013

Et indlæg om at være tyk og tynd

Jeg har i lang tid overvejet, om jeg skulle lave dette indlæg. Og nu gør jeg det så, for mine personlige indlæg plejer at blive taget rigtig godt imod. På en måde handler indlægget her ikke om mad, og på en måde handler det ikke om andet end mad.

For at starte med udgangspunktet, så har jeg i godt og vel seks år været overvægtig - tyk i langt det meste af tiden for at sige det på godt gammelt dansk. Uden at vide præcis hvor meget jeg har vejet på mit maksimale, idet jeg selvsagt undgik badevægte i nogle år, så ved jeg, at det er et stykke over de 80 kilo. Det lyder måske ikke alarmerende, men jeg er kun 158 høj, så det betyder, at mit BMI har ligget på over 32 i hvert fald (og nok også noget mere), og det puttede mig i den fine kasse, som hedder "Fedme klasse 1". Det vil sige, at jeg havde 1/3 af min kropsvægt for meget på sidebenene.

Sådan her ser en usund version af mig ud

Jeg har aldrig nogensinde været en streg i luften, lige fra jeg begyndte at udvikle kvindelige former i 11-12 års alderen, har min krop været meget feminin. Jeg har talje, numse og store bryster. Men det var først, da jeg kom på gymnasiet som 16-årig, at fristelserne blev for mange, og jeg begyndte at tage på.

Nu kan man måske foranlediges til at tænke "Jeg kan da godt forstå, at hun har været tyk, når hun laver alle de kager", men min søde tand har faktisk først udviklet sig, efter jeg tabte mig, selvom det lyder fjollet. Jeg har aldrig været et slikhovede, faktisk har jeg aldrig rigtig brudt mig om noget slik. Jeg kunne godt lide saltlakridser og chips, men slik og især chokolade var aldrig min kop te - selv som barn kunne vi sagtens have en slikskål stående på bordet i en weekend, uden at jeg rørte den specielt meget (det vil sige, hvis ikke min far nåede at tømme den først). Så det har altså ikke været den store trang til søde sager, der gjorde mig tyk.

Jeg var i lang tid den tykke, sjove pige

Synderen (udover min slappe rygrad) var en kombination af usund mad, alkohol og manglende motion. Jeg er ikke vokset op med grillmad, ikke fordi mine forældre var helsefanatikere eller noget, men som barn har jeg kun fået grillmad, når vi engang imellem var i svømmehallen om fredagen, så fik vi grillkylling og pommes frites. På gymnasiet var der en god kantine, og jeg begyndte at gå i byen hver weekend, hvor vi spiste pizza, kebab og en masse andre gode ting. På samme tid begyndte jeg at arbejde i en Quick Food, hvor vi kunne spise mere eller mindre, hvad vi havde lyst til.

Det lyder som en kliche, men jeg spiste og drak simpelthen for meget, og selvom jeg fik det at vide, så var det som om, at jeg ikke rigtig kunne se det selv. Det billede, som jeg nu kan se, når jeg kigger på billeder af mig selv fra dengang, var ikke det billede, jeg så i spejlet. Det pudsige er faktisk, at da jeg var tyk, så følte jeg mig ikke tyk, og som tynd føler jeg mig ikke tynd - det er ikke sikkert, at det giver mening, men jeg kan ikke rigtig forklare det bedre.

Jeg syntes selv, at jeg så tynd ud i den kjole - det gjorde jeg ikke

I efteråret 2008 tog jeg så tyren ved hornene. Jeg kan faktisk ikke huske, hvorfor det lige præcis var der, at jeg besluttede mig for at tabe mig. Der var altså ikke en livsbegivenhed, en samtale eller noget som helst, jeg kan sætte en finger på og sige "derfor ville jeg tabe mig". Jeg har prøvet mange gange før, men min rygrad er som en regnorms, så det har aldrig holdt ved. Men denne gang gjorde det. Jeg forsøgte mig med Nupo pulver, men jeg lavede min egen version af kuren, fordi jeg syntes, at de der pulvershakes rent ud sagt smagte af helvede til. Så jeg lavede det til smoothies med friskpresset grape og frosne jordbær, det smagte fint, og jeg så relativt hurtigt resultater.

På samme tid havde jeg 10 km til henholdsvis uni og mit arbejde, som jeg cyklede, fordi min mand (som dengang var min kæreste) arbejdede rigtig meget og havde bilen, så jeg fik lidt motion i det også. Jeg fortalte ikke nogen, hvad jeg havde gang i - udover min mand selvfølgelig, vi boede jo sammen, så han kunne selvfølgelig ikke undgå at vide det. Jeg ville ikke sige noget, før jeg var sikker på, at det ikke var en fiasko, så jeg tror faktisk først, at mine forældre fik det at vide omkring jul, hvor jeg havde smidt de første ti kilo.

Da jeg havde fundet ud af, at det her kunne jeg nok godt holde, købte jeg mig en badevægt - dem havde jeg ellers undgået i mange år. Vægten sagde på det tidspunkt 77,5 kilo, og mit mål, som jeg aldrig sagde højt, var 55 kilo. Jeg ved ikke, hvad min egentlige startvægt var, da jeg som sagt var i gang på det tidspunkt. Et godt bud er, at jeg nok har vejet i starten af 80'erne måske endda 85. Lidt tankevækkende er det, at 85 kilo er det, som min mand vejer, når han har lidt for meget sul på kroppen, og han er altså 180. Så på 158 cm pige er det altså lidt voldsomt.

Egentlig må man kun være på Nupo kur, som går ind under VLC (Very Low Calorie Diet), i 8 uger. Men fordi jeg lavede min egen version, hvor jeg lavede rigtige smoothies tilsat pulveret og desuden spiste gulerødder og æbler, så fortsatte jeg på den. Af og til fik jeg også noget andet, men hovedsageligt var det smoothies og så grøntsager/frugt.

Ved juletid havde jeg tabt mig omkring 15 kilo og lå på de 67-68 kg, og jeg kunne begynde at løbe. Lige præcis den vægt er faktisk stadig mit skæringspunkt for, hvornår jeg begynder at få ondt i knæene, det fandt jeg ud af, da jeg var gravid. I starten kunne jeg kun løbe en kilometer, og det var lidt et nederlag hver gang, men jeg fortsatte under tanken om, at lidt har jo også ret, og så gik jeg resten af min 2,5 kilometers rute. Efter noget tid kunne jeg løbe mine 2,5 kilometer, og jeg satte ruten op. På det tidspunkt var det blevet februar, og jeg var nede på omkring de 62 kilo.

Men så begyndte det at gå langsomt, de hurtige resultater fra i starten af forløbet var der bare ikke længere, og selvom jeg nu var inde for mit normale BMI (det giver mig et spænd fra 47 til 62), så var jeg ikke tilfreds. Jeg havde ikke nået min egen målsætning, og jeg havde en indre frygt for, at hvis jeg ikke nåede mit mål, så ville jeg blive tyk igen - for så var jeg alligevel en fiasko. Jeg var så tæt på målet, og jeg ville ikke give op. For en gangs skyld ville jeg bevise overfor mig selv og resten af verden, at min regneormerygrad altså godt kunne stives af, når der var brug for det.

Den 13. juni 2009 vejede jeg for første gang 55,0 kilo!

Sådan så jeg ud, efter jeg havde tabt mig
Sund og glad uden alt det ekstra flæsk i ansigtet

Jeg havde nået mit mål, og jeg har ofte sidenhen brugt den beslutsomhed og det kendskab, som jeg har fået til min egen psyke af vægttabsrejsen. Jeg tror ikke, at jeg havde kunnet gennemføre min kandidat, hvor jeg skulle pendle til Århus (startede i sommeren 09), hvis jeg ikke havde lært, at jeg har et lag af beslutsomhed og målrettethed, som jeg kan trække på.

Det er lidt den samme beslutsomhed, jeg trækker på, når jeg ikke tillader mig selv at blive tyk igen. For selvom jeg kan kalde det en vægttabsrejse, så er det en rejse, jeg vil være på resten af mit liv. Man kan ikke bare tabe sig, klappe i hænderne og sige "Det var så det, stik mig et Big Mac med det hele". Så tager man på igen - jeg gør i hvert fald. Jeg fik faktisk at føle på skrækkeligste vis, hvordan min krop havde forandret sig. Lige efter jeg var færdig med at tabe mig, skulle vi have mine forældre til middag, og vi fik en af mine livretter (kylling fyldt med flødeost, omsvøbt af bacon og bagte rodfrugter med feta), jeg spiste godt til, som jeg havde gjort før i tiden, men nej hvor det hævnede sig. Der gik kun en times tid, så kastede jeg bare op, og jeg var syg hele natten. Min krop sagde simpelthen fra.

Og hvordan hænger det så sammen med min madblog, som simpelthen bugner af kage og søde sager? For det første, så er min mave blevet noget dygtigere til at håndtere mine spisevaner - og jeg er blevet bedre til at acceptere, at jeg ikke kan spise de samme mængder som før. Det har jeg for øvrigt heller ikke lyst til. Men min madglæde faktisk også blevet større, efter jeg har tabt mig. Da jeg var tyk, nød jeg også mad - det giver sig selv, men dengang var det forbundet med en dårlig samvittighed og en følelse af, at folk omkring mig godt vidste, at jeg ikke burde spise det, jeg nu engang spiste. Derfor spiste jeg ofte i smug, for hvis folk ikke så det, så fedede det jo ikke? Nu siger folk "hvor gør du dog af det", hvis jeg spiser kage eller andet godt. Sandheden er, at hvis jeg lader stå til, så går det direkte på min røv eller mave. Men det gør jeg ikke, nu spiser jeg rugbrød eller salat i "smug", det vil sige på de kedelige tidspunkter, når jeg alligevel er alene hjemme eller på arbejde eller noget i den dur, så jeg kan smovse mig, når jeg hygger med manden eller med andre. På den måde er mad og hygge forbundet, og det synes jeg, at der skal være plads til.

Jeg ELSKER stadig mad og kage ikke mindst

For jeg elsker mad, og man behøver ikke at opgive sin kærlighed til mad, bare fordi man ikke er tyk - tværtimod for mit vedkommende. Mit vægttab har både givet mig en rigtig kærlighed til mad og en masse overskud fysisk. Jeg døjede med ondt i knæene, en dårlig form og bryster, der var alt for tunge og gjorde mig duknakket før. Et eksempel på, hvordan det har ændret min fysiske formåen er, at da vi var i sommerhus med min svigerfamilie ved Vesterhavet, inden jeg gik i gang med at tabe mig, fik jeg ondt i knæene af en gåtur i klitterne, jeg var lige ved at græde og give op. To år senere, da vi var i sommerhus samme sted, løb jeg en tur langs stranden og for vild og endte med at løbe 12 kilometer, før jeg kom tilbage. Selvfølgelig var jeg godt udmattet, men her havde knæene det fint. Så det giver stof til eftertanke.

Desuden tør jeg slet ikke tænke på, hvordan min krop havde reageret, hvis jeg var blevet gravid og havde taget 15 kilo på, da jeg vejede 85 kilo. Så havde jeg nok været sengeliggende. Mest tankevækkende er det dog, at ikke engang som højgravid kom jeg op og veje det, som jeg gjorde i mine velmagts dage. Jeg er ked af, at jeg har mishandlet min krop så længe, og jeg kan kun anbefale jer andre, hvis der sidder nogle i samme situation der ude, at i tager tyren ved hornene med det samme. Pas godt på jeres krop, det er den eneste i får!

Fra vores sidste ferie, før jeg blev gravid

Når jeg tænker tilbage ved jeg som sagt ikke, hvorfor det var på lige netop det tidspunkt, at jeg fik taget tyrene ved hornene, men jeg tror, at det er fordi, det var der, jeg begyndte at hvile i mig selv. Jeg havde været sammen med min mand i lige knap to år på det tidspunkt, og han elskede mig præcis, som jeg var. Han ville ikke ændre noget på mig, og jeg tror, at den kærlighed fik mig til at se, hvad der skulle til, for at jeg også elskede mig selv, og jeg begyndte at arbejde på mig selv. Det fysiske var den nemme del af det, og det er det, som folk kan se. Men jeg ved selv, at jeg også har ændret en masse knap så synlige ting. Jeg har ikke længere behovet for at være den sjove for alt i verden, jeg omfavner også min mere alvorlige side, og jeg forsøger at undgå at være sjov på andres bekostning - det har nemlig været en rigtig dårlig og utiltrækkende side af min "sjovhed". Men Rom blev ikke bygget på en dag, og ligesom jeg altid skal være opmærksom på at holde min vægt, så skal jeg også være opmærksom på at være det menneske, som jeg gerne vil være. Men sådan tror jeg egentlig, at alle har det. Hvor mange kan stoppe op og tænke "Så nu bliver jeg vist ikke mere awsome, jeg er det perfekte menneske på både krop og sjæl"? Men jeg gør mit bedste, og er faktisk rigtig godt tilfreds.

74 kilo tung - et af de sidste billeder før fødslen

Og hvordan er status så nu her 4,5 år efter vægttabet og efter en graviditet? Min jordemoder sagde under graviditeten, da vi snakkede om vægt, at mange tidligere overvægtige havde det svært med, at de tog på i graviditeten, fordi de var bange for ikke at kunne tabe sig igen. Sådan havde jeg det slet ikke. Jeg havde intet problem med at tage på, for jeg vidste, at når jeg havde tabt mig en gang, så kunne jeg gøre det igen. Og det kunne jeg. Jeg har et helt naturligt forhold til min vægt, min normale margen er mellem 53 og 57 kilo. Når vi har været på ferie tager jeg som regel 3-5 kilo på, og dem smider jeg på 2 uger til en måned efter ferien igen - jeg gider ikke at holde igen med noget, når der er dømt ferie. Da jeg blev gravid var vi lige kommet hjem fra 3 uger i Thailand, så der vejede jeg 59 kilo, jeg tabte mig selvfølgelig ikke, for det ville ikke være godt for babyen. I min graviditet tog jeg 15 kilo på (plus det løse, for jeg stoppede med at veje mig på terminsdagen og gik 5 dage over ;)). Efter fødslen, som var den eneste skuffelse rent vægtmæssigt - troede sgu man tabte sig mere af sådan en fødsel, vejede jeg 70,4. Men så raslede kiloene af, de første fem forsvandt på 14 dage, og så er det ellers gået stille og roligt.

For at få mine kropsdele rystet på plads efter sådan en graviditet, købte jeg en crosstrainer og trænede lige så stille på den og tog mavebøjninger, det var ikke for forfængelighedens skyld, men fordi mavemusklerne hjælper ens indre organer med at komme på plads igen. Det gjorde jeg i tre måneder, og jeg havde ingen fysiske mén efter fødslen - det har jeg stadig ikke. I skrivende stund vejer jeg 55,1 kilo, og jeg er i den omvendte situation, at jeg skal være opmærksom på at spise nok, fordi jeg ammer så meget.

Jeg er så glad for, at jeg tabte mig, før vi blev gift

Jeg er gået fra: 
Vægt: 85 til 55 kilo
BMI: 34 til 22
Cowboybukser: str 34 til 27
Almindeligt tøj: str 44 til 36
BH: Str 80G til 70F
Fingerring: str 55 til 50
Højde: Jeg er stadig en bette en på 158 :)

Juleaften 2013


torsdag den 19. december 2013

Vanillesirup

Det er ingen hemmelighed, at jeg ELSKER vanille, det er uden sammenligning mit yndlingskrydderi (sammen med bacon og fløde naturligvis). Så en lækker vanillesirup til kaffen er intet mindre end fantastisk. Den er nem at lave, kan holde sig en måneds tid på køl, og så egner den sig også rigtig godt til desserter eller ovenpå en gang græsk yoghurt.

Et glas vanillesirup klar til at komme i kaffen eller på dessert

Elsker synet af de lækre vanillekorn

Vanillesirup (til et syltetøjsglas)
4 dl rørsukker
4 gode vanillestænger
3 dl vand

Flæk vanillestængerne og skrab kornene os. Kom vand, sukker, kornene fra vanillestængerne og vanillestængerne i en gryde, og kog op under omrøring. Lad det koge i et kvarters tid, efter sukkeret er opløst - det skal begynde at tykne og så lige koge et par minutter derefter. Tjek evt. konsistensen ved at komme en dråbe sirup op på en tallerken*. Hæld sirup på glas, og lad den køle af. Gem vanillestængerne til at komme i kaffen, næste gang du brygger en kande.

* Den er nem at redde, hvis den bliver enten for tyk eller for tynd. Bliver den for tynd, så vanillekornene synker til bunds, så koger man den bare op igen, og lader koge i et par minutter. Hvis den bliver for tyk, så koger man den bare op med lidt mere vand i.

mandag den 16. december 2013

Rullepølse

I en del år har vi haft tradition for at lave vores egen rullepølse til jul, egentlig var det mine forældre, der startede traditionen ved at kræve en rullepølse af deres svigersøn, som er slagtermester. Og når vi nu skal lave en til dem, så laver vi samtidig en til os selv. Det er nemlig helt vildt nemt at lave sin egen rullepølse, og det smager bare MEGET bedre, end hvis man køber en pakke rullepølse.

Koges i en time - halvanden, den må ikke blive tør

Indpakkes i varm tilstand, og køles ned

Klar til udskæring

Vores rullepølse er lavet af nakkesteg i år

En lækker skive hjemmelavet rullepølse

Rullepølse
1,5 kg rullepølseslag eller nakkesteg lavet til slag - spørg efter det hos din slagter
2 spsk salt
2 spsk peber
1 spsk kværnet allehande
2 rødløg

Saltlage
1 kg salt
3 liter vand
Hele peberkorn
Hele Allehandekorn
Laurbærblade

Det hele koges op under omrøring, indtil saltet er opløst i vandet. Køl det ned og hæld over de snørrede rullepølser.

Bred dit rullepølse slag ud på et spækbræt. Riv rødløg på den fine side af rivejernet, og bland det sammen med krydderierne. Fordel krydderiblandingen udover slaget, rul det fast sammen og snør med bomuldssnor. Kom  rullepølsen i en gryde eller en skål af passende størrelse, og hæld den afkølede saltlage udover, og kom eventuelt overskydende krydderiblanding op i saltlagen. Lad den stå tildækket på køl i 2 døgn.  Kog rullepølsen i vand blandet op med noget af saltlagen og laurbærbladene - det skal ikke være for salt. Kog i 1-1,5 time, indtil kernetemperaturen er 80 grader *. Pak rullepølsen ind i film, og lad den køle ned, inden man skærer af den. Hvis man ikke kan bruge det hele, så kan den sagtens skæres i skiver og fryses ned, så er det nemt at tage nogle skiver op.

* Gem eventuelt vandet, som rullepølsen har kogt i

tirsdag den 10. december 2013

Fantastiske Vaniljekranse

Man skal kende sine styrker og svagheder. Jeg er for eksempel ikke kreativ eller specielt god til at dekorere kager, til gengæld bager jeg verdens bedste vaniljekranse. De smager af vanilje og mandler, og så er de sprøde og nemme at lave.

Sprøde, lækre og nemme at lave

Fyldt med smagen af vanille og mandler

Vaniljekranse (3 plader)
250 gram smør i stuetemperatur
2 æg
180 gram rørsukker
50 gram vaniljesukker
5 vaniljestænger
250 gram mandler blendet til mandelmel
350 gram hvedemel

Pisk smør, rørsukker, vaniljesukker og kornene fra vaniljestængerne luftigt. Kom de to æg i, og pisk lidt mere. Kom mandelmel i og pisk igen. Kom melet i, og pisk det hele godt sammen. Put dejen i en stofsprøjtepose med stjernetyl, og tryk dem ud i kranse. Bag i 10-15 minutter ved 180 grader varmluft alt afhængig af størrelse, de skal være let gyldne.

mandag den 9. december 2013

Græskarboller

I dag skal min mødregruppe forkæles med boller, klattekager og resten af den konfekt, jeg lavede den anden dag. Disse græskarboller er utrolig nemme, jeg bruger den samme grundopskrift til koldhævede boller, som jeg plejer, og så kan man variere fyldet, som man lyster. Disse er så med græskarkerner.

Lækre, koldhævede boller med græskarkerner

Koldhævede græskarboller (16 stk)
20 gram gær
2 dl vand
4 dl mælk
2 spsk sukker
1 spsk salt
Lidt olie
1,5 dl havregryn
2 dl græskarkerner
600 gram mel


Udblød gæren i det kolde vand, og tilsæt mælk, olie, salt, sukker, havregryn og kerner. Tilsæt mel, og rør godt. Kom dejen over i en stor skål, som er smurt med olie, dæk skålen til med sølvpapir eller låg, og sæt i køleskabet natten over, Dejen sættes på bageplader med to skeer, og bages i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.

fredag den 6. december 2013

Konfekt ala romkugler

Disse lækre romkugler er lavet med marcipan og kaffe, og så er de rullet i ristede hasselnødder, som er blendet til helt fint mel. Det giver en super god smag til chokoladen. De er vildt nemme at lave, og man kan bare gemme sine kagerester i en pose i fryseren, indtil man får lysten til at lave konfekt af dem.

Lækre konfektkugler med ristede hasselnødder

Konfekt ala romkugler
ca. 200 gram rester af chokoladekage
100 gram revet marcipan
2 spsk kaffe
En halv flaske romessens (ca. 20 ml)
2 spsk vanillesukker
1 spsk kakaopulver
50 gram ristede, afskallede hasselnødder, blendet til fint mel

Rør alle ingredienserne sammen (ikke hasselnødder selvfølgelig), sæt dejen i køleskabet i et par timer, tag ud, form og rul i hasselnøddemelet. Sæt på køl i en times tid igen, og spis.

lørdag den 16. november 2013

Årets (første) vanillekranse og ny baby i køkkenet

Der har været stilhed på bloggen i de seneste uger, og det kommer sig af, at vi først var på ferie, og efter ferien måtte jeg love manden, at jeg ikke bagte i november måned, så vi lige kan smide et par kilo, inden vi rammer december og alle lækkerierne. Så den står på salat og kedelighed i køkkenet. Dog er der ingen regel uden undtagelser, for når så manden kommer hjem med en Kitchenaid til mig (ja, jeg har været heldig i mande-afdelingen), så kan jeg jo ikke lade være med at bage. Så det blev til hans favoritsmåkager her op til jul, nemlig vanillekranse. Jeg brugte den samme opskrift, som sidste år, da jeg jo vil vove og påstå, at mine vanillekranse ikke kan laves bedre :)

I får lige lidt billeder af min nye baby i køkkenet, og ellers får jeg tiden til at gå med at hygge mig med min rigtige baby og bare nyde det søde barselsliv. Det kan jeg godt sige jer, at jeg nyder i fulde drag.

Min nye lækre kækkenmaskine

De mener det altså alvorligt i den manual (for øvrigt indeholdt en kommafejl, der skulle være komma efter skadet i begge sætninger).

Kitchenaid manual går fra at være truende til direkte hånlig

Maskinen i brug for første gang

Og det var så, hvad det blev til.
 Nu må vi se, om jeg vender tilbage igen før december, jeg har selvfølgelig også bagt rugbrød i min nye mean machine, men det er der ikke så meget sjovt ved, for her bruger jeg færdigblandinger og tilsætter lidt nødder, solsikkekerner eller græskarkerner, så den "opskrift" vil jeg skåne jer for.

søndag den 20. oktober 2013

Æblemazariner

Der er stadig dømt efterår og æbler på bloggen, denne opskrift giver et rigtig lækkert alternativ til klassiske æbletærter, og blandingen af æbler, marcipan, mandler og kanel smager skønt.

Skønne æblemazariner med marcipan, mandler og kanel

Jeg lavede både med og uden kanel, da jeg ikke altid er til kanel

Æblemazariner (12-18 stk)
3 æg
1 dl sukker
1 spsk vanillesukker
200 gram marcipan
1 dl A38
75 gram smør
1 tsk bagepulver
1,5 dl mandelmel
2 dl hvedemel
150 gram smuttede, hakkede mandler
5 æbler
Kanelsukker

Pisk æg, sukker og vanillesukker til en luftog æggesnaps. Riv marcipanen og pisk den i. Pisk A38 og smeltet smør i, og pisk mel, mandelmel og bagepulver i til slut. Vend 100 gram hakkede mandler i dejen. Skræl æblerne, og skær dem i tynde skiver, som deles i mindre stykker. Vedn 2/3 af æblestykkerne i dejen. Fordel dejen i 12 muffinsforme, og drys hver kage med æblestykker, hakkede mandler og en god gang kanelsukker. Bag ved 180 grader i ca. 20 minutter.

fredag den 11. oktober 2013

Koldhævede gulerodsboller med græskarkerner

Disse boller stammer fra en fra min mødregruppe, som har dem fra sin søster. Så det er ikke min opfindelse, men de er vildt gode, så i får lige opskriften.

Nogle af de lækreste koldhævede boller, jeg har prøvet

Dejlig krumme og god smag med gulerod

Koldhævede gulerodsboller (ca. 24 stk)
20 gram gær
2 dl vand
4 dl mælk
400 gram fintrevet gulerod
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1,5 dl havregryn
1 spsk olie
2 spsk sukker
1 spsk salt
700 gram hvedemel

Udblød gæren i det kolde vand, og tilsæt mælk, olie, salt, sukker, havregryn gulerødder og kerner. Tilsæt mel, og rør godt. Kom dejen over i en stor skål, som er smurt med olie, dæk skålen til med sølvpapir eller låg, og sæt i køleskabet natten over, Dejen sættes på bageplader med to skeer, og bages i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.

onsdag den 9. oktober 2013

Paradisæble gele

Her hjemme fortsætter efterårs- og æbletemaet lidt endnu. De små sure paradisæbler, som pryder mange danske haver, er ikke bare fine at se på, de er også utrolig delikate til for eksempel gele. Vi bruger geleen ovenpå brød i stedet for marmelade, og her er æblegele og især paradisæblegele altså favoritten.

Det blev til tre glas lækker paradisæble gele

De små fine paradisæbler giver en virkelig lækker gele

Den fine røde farve hører til sorten

Paradisæblegele (3 glas)
1,5 kg paradisæbler
5 dl vand
500 gram sukker
2 vanillestænger af god kvalitet
evt. lidt eddike
lidt atamon

Skyl paradisæblerne godt, og pil stilk og blomst af, kom dem op i gryden sammen med vandet, og lad dem koge i en halv time, til de er møre. Mos æblerne med en dejskraber, og kom den grødede masse igennem en si, så kerner og skræl sies fra. Hæld massen i en saftpose, og lad stå natten over. Om morgenen klemmes lidt på saftposen, så det sidste saft kommer med ud (der skal være ca. 6 dl saft - ellers skæres der i sukkeret, hvis der er mindre saft. Kog saft og sukker op, og lad det koge i 10-15 minutter. Test på en ske, om massen stivner, hvis ikke skal den koge lidt længere. Fjern skummet fra massen, og kom kornene fra vanillestængerne og vanillestængerne i, lad det koge i et par minutter, tag vanillestængerne op, og hæld geleen på glas, som er skyllet med atamon*, luk til med det samme, og lad dem køle af.

* Atamon er et konserveringsmiddel, og det gør, at geleen kan holde sig i lang tid (flere år). Det har ingen betydning for smagen.

mandag den 7. oktober 2013

Æblecrumble med brombær

Her kommer endnu en rigtig efterårsopskrift med æbler fra mine forældres have. Jeg er ikke så meget til  gammeldags æblekage, så forleden lavede jeg en rå æblekage, og her kommer så mit alternativ til en æbletærte, for jeg er nemlig heller ikke så meget til tærtedej.

Crumble med æble, brombær og et par enkelte hindbær

Frugterne før crumbledejen kommer på

Det er måske ikke så pænt, men det smager virkelig lækkert

Crumble med æble og brombær
4 æbler
1 dl brombær og hindbær
1 spsk vanillesukker
1 spsk rørsukker
Lidt smør til formene
1 spsk vanillesukker
1 spsk rørsukker
1 dl mandelmel
1 dl mel
1 dl havregryn
70 gram blødt smør
100 gram smuttede mandler
50 gram marcipan

Smør tærteformen med lidt smør, og drys med lidt vanillesukker. Skræl æblerne, og skær dem i små stykker. Fordel frugten i formene, og drys brombær udover (jeg smed også lige lidt hindbær på). Drys med lidt vanillesukker, 1 spsk rørsukker og halvdelen af de smuttede, hakkede mandler. Riv marcipanen groft henover og vend lidt rundt i det hele. Rør 1 spsk vanillesukker, 1 spsk rørsukker, mandelmel, mel, havregryn og blødt smør sammen til en crumbledej, og fordel dejen udover de to forme som låg på frugten. Tryk crumbledejen godt ned om frugten, og bag kagerne i 35 minutter ved 180 grader.

Lad kagerne køle lidt af, inden de spises. Nyd dem med fløde, creme fraiche eller vanilleis.

lørdag den 5. oktober 2013

Rå æblekage

I sidste weekend var vi hjemme og besøge mine forældre på Lolland, og med os hjem havde i en kæmpe pose med forskellige lækre æbler. Nogle af dem har jeg kogt mos af, til når lillepigen skal begynde at have mos, men resten skal jeg kreere lækre desserter og kager af over de næste uger. Det første skud på (æbletræ)stammen er en rå æblekage med mandler, makroner og vanilleflødeskum. Der er for øvrigt ikke så meget flødeskum i, som det ser ud til på billederne, det snyder lidt.

Lækker æblekage til en snusket efterårsdag

Et godt bud på, hvad de lækre, danske æbler kan bruges til

Æble, makroner, mandler og vanilleflødeskum - simpelt og godt

Rå æblekage
6 æbler
150 gram makroner
100 gram mandler
2 dl fløde
1 spsk vanillesukker
1 vanillestang

Kog og smut mandlerne, og hak dem groft efterfølgende. Riv æblerne groft. Knus makronerne. Pisk fløden med vanillesukker og kornene fra vanillestangen. Læg æblekagen sammen således æbler, makroner, mandler fløde, æbler, makroner, mandler, fløde, æbler, makroner, mandler, fløde.Lad stå i køleskabet i et par timer, inden den spises.

Jeg brugte tre forskellige slags æbler, så hvert lag er forskellige æbler, det var ret lækkert. Men man kan sagtens bruge samme slags.

fredag den 4. oktober 2013

Koldhævede femkornsboller

Nu ved jeg godt, at jeg kommer til at fremstå som en komplet idiot, men vidunderet koldhævede boller og brød er først lige gået op for mig. Jeg har altid syntes, at det var noget mærkeligt noget, men nu ved jeg, at det er brødgudens gave til nybagte mødre. Og det er da også min mødregruppe, som har åbnet mine øjne for de koldhævede boller. Her kommer en opskrift, som jeg har eksperimenteret mig frem til.

Lækre og nemme femkornsboller, som mætter godt

Koldhævet brød er en gave til nybagte mødre og travle folk

Koldhævede femkornsboller (ca. 24 stk)
20 gram gær
2 dl vand
4 dl mælk
3 dl femkornsblanding
1 dl solsikkekerner
1 spsk olie
2 spsk sukker
1 spsk salt
550 gram hvedemel 150 gram rugmel

Kog noget vand, og hæld det over femkorns blandingen og solsikkekernerne, lad kernerne stå, til vandet er kølet af. Udblød gæren i det kolde vand, og tilsæt mælk, olie, salt, sukker og kerner (vandet sies fra kernerne først). Tilsæt mel, og rør godt. Kom dejen over i en stor skål, som er smurt med olie, dæk skålen til med sølvpapir eller låg, og sæt i køleskabet natten over, Dejen sættes på bageplader med to skeer, og bages i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.

fredag den 27. september 2013

Bekendelser fra en nybagt mor

Jeg fik rigtig mange positive tilbagemeldinger på mit indlæg om at være blevet mor for nogle måneder siden, så jeg fik mod på et enkelt mere personligt indlæg i ny og næ, som ikke handler om mad eller kager. Og sådan et indlæg er det her.

Livet som mor er en fest

Jeg har nu været mor i godt og vel 4 måneder, og jeg elsker stadig hvert sekund sammen med min lille pige, som for øvrigt hedder Grete-Johanne. Lige fra første færd har Grete-Johanne været et utrolig nemt barn, hun sover om natten, græder sjældent, har nemt til smil og bærer over med sin uerfarne mor (og far). Alle siger, at hun er et meget veltilfreds barn, og sundhedsplejersken siger, at hun er så rolig og veltilpas, fordi hendes forældre er så rolige.

Men - for der er selvfølgelig et men - alligevel bliver jeg ofte i tvivl om, hvorvidt jeg nu også gør det godt nok. Aktiverer jeg hende nu også nok, eller gør jeg det for meget? Leger vi nok? Hvorfor sover hun kun sjældent om dagen? Spiser jeg det rigtige, så mælken bliver det bedste for hende? Ligger hun nok på maven? Nyder hun egentlig turene i barnevognen, eller er det bare noget, jeg gør for min egen skyld for at få motion?

Åh ja, mulighederne for at second guess'e mig selv og få dårlig samvittighed er utallige.  Min første bekendelse er, at jeg har dårlig samvittighed flere gange hver dag. Det er åndssvagt, for i virkeligheden ved jeg jo godt, at hun har det skide godt, og det bekræfter hun mig heldigvis i, når hun smiler og pludrer til mig. Hun er et fantastisk barn, og sådan er hun jo ikke blevet ved at jeg er en fiasko, så det er jeg nok ikke :)

Det bliver endnu mere fjollet af, at når jeg ikke har dårlig samvittighed og betvivler mig selv, så føler jeg mig som en vildt god mor - det er enten eller, helt skørt. Og jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor meget mor, jeg har i mig. Jeg troede ikke, at jeg var den fødte mor, men Grete-Johanne har taget mig med storm, og jeg er vokset lynhurtigt med rollen.

På Grete-Johannes første ferie, som gik til Mallorca

Vi har lært hinanden at kende nu, og her er et par ting, som jeg har lært om Grete-Johanne: 
- Hun kan ikke lide at blive forskrækket, det får hende til at græde. (Det har hun arvet fra mig)
- Ofte glemmer hun lyden, når hun vil græde. Så siger jeg til hende "Husk lyden lille skat", og så glemmer hun det igen.
- Hvis hun slår sig, så græder hun ikke - eller kun lidt, hvis man altså anerkender hendes smerte og viser, at det er synd for hende. Hvis man ikke gør det, så græder hun dog højt.
- Hun kender forskel på nat og dag, og har gjort det hele tiden.
- Hun græder ikke så meget, ikke engang om natten, når hun har været sulten, så smasker hun bare og sparker til dynen.
- Hun gider ikke at vågne om natten, når hun skal spise, hun spiser i søvne, og det er så sødt.
- Når hun er færdig med at spise om natten, smiler hun veltilfreds i søvne - det er endnu mere sødt.
- Hun sov helt igennem (11,5 time i streg) første gang natten til d. 23. september.
- Hun kan ikke lide at få pillet næse (det gør jeg med en vatpind), men hun synes det er rart, når det er overstået.
- Hun sover kun sjældent om dagen.
- Hendes ene øre stritter.
- Hun har de længste øjenvipper, jeg har set.
- Hun har mørkt hår i nakken - svenskergarn.
- Hun elsker at lege cykel med benene, jo vildere jo bedre.
- Hun ser SÅ sød ud, når hun starter med at græde. Først kommer ansigtet, så kommer lyden.
- Om morgenen er hun SÅ glad, når hun ser mig, og hun strækker armene op mod mig.
- Hun elsker, når vi synger for hende.
- Høje hvinelyde er et hit
- Hun kigger skeptisk på andre børn, når de skriger.
- Hun er tryg ved alle mennesker.
- Hendes yndlingsleg er flyvemaskine.
- Hendes favoritlegetøj (udover mor og far) er egern, den smager godt.
- Hun sutter på venstre tommeltot.
- Hun bruger ikke sut - men hun sutter på sin tunge, det ser sjovt ud.
- Hun gylper og bøvser næsten aldrig.
- Hvis hun skider i bukserne om natten, så vil hun absolut ikke skiftes, før hun får mad, det gør hende sur. Hun vågner nemlig, når hun bliver skiftet, og så har hun glemt, at hun har spist, så bagefter spiser hun igen, indtil hun er faldet i søvn.
- Hun ligner mig allermest, når hun er sur.
- Hendes nys er det sødeste i hele verden (SE VIDEO NEDERST I INDLÆGGET)

Mister egern er favoritten, han smager godt.

Og her er nogle ting, som hun har lært om mig: 
- Jeg elsker hende helt tosset højt.
- Jeg roser hende for at skide i bukserne.
- Jeg vil gøre alt for at få hende til at smile.
- Jeg synger falsk, men det er brandskægt, når jeg gør det.
- Mit hår er sjovt at hive i, og jeg laver sjove ansigter, når hun gør det.
- Jeg kan ikke være på legetæppet uden at dunke hovedet ind i random ting, der hænger over det. Men det er sjovt, når jeg prøver.
- Det er sjovt at skide på mig.
- Jeg bliver irriteret, når folk bare kalder hende Grete. Hun hedder Grete-Johanne, ligesom min mor hedder Anne-Marie, jeg har heller aldrig hørt nogen kalde hende Anne helt umotiveret.
- Jeg bliver også en smule irriteret, når folk ikke kan stave hendes navn og skriver det med h - Grethe, især da kirkesangeren i den kirke, hvor hun er døbt, gjorde det til babysalmesang.
- Jeg griner nogle gange, når hun græder, fordi hun ser så sød ud.
- Jeg synes, at hun er for ung til at se tv, men hun gør det alligel.
- Jeg elsker morgener.
- Jeg lugter af kaffe.
- Mine fingre smager godt - men der kommer ikke mælk ud af dem.
- Jeg ved ikke, om det er mit kaffedrikkeri, der gør, at hun er vågen om dagen.
- Jeg sover ikke nær så længe som hende, men jeg kan godt nuppe en 8-9 timer.
- Jeg kysser hende i snit en 20-25 gange i timen.
- Jeg snakker om mærkelige ting hele tiden, og imiterer hendes lyde.

Den lille frækkert om morgenen

Og så er der mine bekendelser:
- Nogle gange lader jeg hende begynde at græde, selvom jeg godt ved, at jeg kan stoppe hende, inden hun begynder, fordi hun simpelthen ser så sød ud, når hun begynder at græde - det er kun fem sekunder, jeg trækker trøsten, og jeg får lidt dårlig samvittighed, men hun hun er virkelig sød med sin sure mund.
- Jeg har et mén tilbage fra graviditeten; jeg kan stadig ikke forestille mig at spise tarteletter. Det eneste, der gav mig kvalme i graviditeten var tarteletter / høns i asparges, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde får lysten tilbage til dem.
- Grete-Johanne var kun 3 dage gammel, da jeg for første gang kom til at gøre skade på hende (det lyder meget meget værre, end det er). Intentionerne var gode, jeg ville klippe hendes negle, fordi de var så lange, at hun krattede sig selv helt vildt i hovedet. Neglene hang dog stadig sammen med fingrene, og jeg kom til at klippe lidt i hendes hud. Det var første gang, jeg blev ramt af dårlig samvittighed - det gjorde så ondt på mig, og det så ikke ud til at gøre spor ondt på hende, men nej hvor jeg følte mig som en dårlig mor. Derfor er jeg også stadig lidt bange, når jeg klipper hendes negle.
- En måned efter gjorde hun "skade" på mig for første gang, da hun lavede et sugemærke på min arm, fordi jeg ville skifte hende, før hun fik mad - det passede ikke damen.
- Det irriterer mig helt vildt, når folk kritiserer mig ved at tale i tredjeperson om mig til min datter, mens jeg er der - eksempelvis "Hvad er det mor laver nu, det er da helt tosset, det kan du ikke lide" osv., det skal stoppe, nu!
- Det er ikke pædagogisk korrekt, men min datter er vild med at se tv - især reality tv er et hit.
- Jeg er ofte i tvivl om, hvorvidt jeg gør det godt nok. Men jeg er endnu oftere overbevist om, at det gør jeg. Og heldigvis siger min mand til mig, at jeg er den bedste mor, hver gang jeg lufter mine tvivl, og også nogle gange helt umotiveret.
- Når min mand kommer hjem, lyser Grete-Johanne op i et kæmpe smil, og det gør mig så glad - jeg føler mig utrolig heldig ved at have vundet i mandelotteriet.
- Jeg bliver vanvittig af at læse lærebøgerne om, hvad babyer skal kunne hvornår, hvilke lege der er gode, og hvad man ikke må gøre. Grete-Johanne er for lille til at sidde, men hun elsker det (mens hun holder i hænderne selvfølgelig), ligesom hun elsker at sidde i skråstol i køkkenet og se mor bage. Hun ved heller ikke selv, at hun ikke kan kravle, og hun bliver sur, når hun forsøger men ingen steder kommer.
- Jeg bliver skræmt over mødre, der ligger alt, hvad deres babyer foretager sig ud på facebook. På en eller anden måde synes jeg, at hun er så fin og så privat, at jeg bliver lidt grådig - jeg vil ikke dele hende med hele verden.
- Jeg nyder mine 1-3 timer om morgenen af alenetid, før hun vågner, ligesom jeg nyder at være til håndbold en gang om ugen. Og begge dele giver mig dårlig samvittighed, men det er det værd.
- Jeg får en følelse af at være nyforelsket, når min datter smiler til mig, og jeg forstår slet ikke, at vi selv har lavet hende.
- Jeg er konstant bange for, at der skal ske min lille pige noget.
- Hvis Grete-Johanne får storhedsvanvid, så er det vores skyld, og vi ved det godt. For vi fortæller hende dagligt, at hun er verdens dejligste, sødeste og smukkeste pige.

Ude og se håndbold med mor og pigerne.

Det blev til en masse ord om vores lille hverdag. Det er formodentlig fuldstændig ligegyldig læsning for de fleste, men hvis du er nået hele vejen til enden, så tillykke - nu ved du lidt om, hvad der foregår inde i mit hovede og i vores dagligdag. Sandheden er, at jeg elsker at være mor, og selvom jeg nyder at være i mødregruppe, være til babysalmesang og have besøg af veninder eller familie, så er det faktisk ikke så meget andet socialt, jeg har foretaget mig indtil videre, og jeg har ikke haft det store behov for det. De bedste dage er faktisk dem, hvor vi ikke skal noget, hvor det bare er Grete-Johanne og jeg - og manden, hvis han har en fridag, det er de bedste dage.

En video af lillepigen, når hun nyser - det er noget af det sødeste i hele verden.

video


søndag den 15. september 2013

Peanutbutter islagkage med lun karamelsauce

Dette indlæg er en uge gammelt, for lige pludselig fik min mand ferie, og vi besluttede os for at tage på ferie, så vi har lige været en uge på Mallorca med lillepigen. Vi var meget spændte på, hvordan hun ville tage flyvetur og ferie, men det gik over al forventning.

Nå, tilbage til opskriften. Siden jeg for første gang lavede peanutbutteris, har jeg haft lyst til at lave en peanutbutter islagkage, så da mine forældre var på besøg i weekenden, lavede jeg denne islagkage.






Peanutbutter islagkage

Marengsbunde
5 æggehvider
200 gram sukker
1 tsk eddike
3 spsk kakaopulver

Peanutbutter is
1 dl rørsukker
1 spsk vanillesukker
2 dl sødmælk
6 spsk crunchy peanutbutter (2/3 glas)
4 dl fløde
1,5 dl hakkede peanuts

Pisk sukker, æggehvider og eddike til en stiv marengsmasse. Når massen er stiv, tilsættes kakaoen. Lav to cirkler på størrelse med en springform, og fordel marengsmassen i cirklerne. Bag ved 125 grader i en time og 15 minutter, lad bundene køle helt af, inden isen laves.
Hæld sødmælk, rørsukker og vanillesukker i en skål, og pisk det, indtil sukkeret er opløst. Kom peanutbutter i en anden skål, og pisk mælkeblandingen i lidt efter lidt. Gør det samme med fløden. Hak peanuts, og rør det i den cremede peanutsmasse.

Saml bundene i en springform med isen imellem, og stil den i fryseren i 6 timer. Lav karamelsaucen inden servering, hvis man vil have den varm, og lidt inden, hvis den skal være kold.

Karamelsauce med peanuts
2,5 dl piskefløde
1 dl rørsukker
150 gram smør
1,5 dl mørk sirup
150 gram hakkede peanuts

Kom smør, sukker, fløde og sirup i en gryde, og bring det i kog ved middel varme. Imens hakkes nødderne, og der røres af og til i gryden. Når massen koger, kommes nødderne i, og den bringes i kog igen under omrøring.