tirsdag den 30. juli 2013

Cappuccino mousse

En kaffeelsker som jeg får store øjne, når man ser en opskrift som denne, så det måtte jeg selvfølgelig straks kaste mig ud i, og det fortrød jeg ikke. Manden er vist mere til chokolademousse, men det her er noget mere mig, og med en god kop kaffe til, så er desserten i hvert fald på plads for en kaffesjæl.

Cappuccinomousse toppet med revet nougat

Skøn dessert med kaffe
Cappuccinomousse (4 portioner)
3 æggeblommer
0,5 dl rørsukker
0,5 dl brun farin
2 vanillestænger
2,5 dl iskaffe ekstrakt (kan erstattes med stærk kaffe)
4 blade husblas
3 dl fløde
Nougat til pynt

Pisk æggeblommerne luftige med sukker, brun farin og kornene fra vanillestængerne. Læg husblassen i blød i koldt vand. Kom vanillestængerne i en gryde sammen med kaffeekstrakt, og bring det i kog. Tag vanillestængerne op, og pisk kaffen i æggesnapsen lidt efter lidt, men vær opmærksom på, at æggesnapsen ikke størkner på grund af den varme kaffe. Vrid husblas fri fra vand, og pisk det i den lune æggesnaps. Lad cremen køle af. Når den er kølet af, piskes fløden stiv, og det hele piskes sammen, hvorefter det hældes på fire glas. Lad moussen køle af i mindst tre timer, til den er stivnet.

søndag den 28. juli 2013

Sommermazarin med ribs og solbær

Jeg er gået på rov efter bær til fryseren, så i disse dage bliver både buskene i vores egen have og dem i nærområdet rippet for bær fra min side. De fleste ryger i fryseren, så jeg har til når Grete-Johanne begynder at skulle have mos om fire måneder, men det kriblede altså lidt i bagefingrene i dag, og så giver ribs mig altid lyst til at eksperimentere, fordi jeg synes de er svære at lave noget godt med. Men til denne mazarin er de lige i øjet. Jeg brugte en blanding af ribs og solbær, men man kan sagtens bruge andre bær, det er bare en fordel, at de er noget syrlige, så rabarber ville sikkert også være et hit.
Mazarin med solbær og ribs.

Lækker saftig "tærte" med smag af marcipan og sommerens bær.

Nybagt og klar til at spise, det er kærlighed i kageform.

Sommermazarin
4 æg
1 dl sukker
Kornene fra 1 vanillestang
250 gram marcipan
2 dl mel
1 tsk bagepulver
50 gram smør
300 gram blandede ribs og solbær

Pisk æg, vanillekorn og sukker til en luftig æggesnaps. Riv marcipanen, og kom den op i æggesnapsen. Pisk grundigt. Pisk mel og bagepulver i. Smelt smør, og pisk det i dejen. Til sidst vendes 3/4 af de skyllede bær i dejen, og den hældes i en springform eller en silikoneform. Drys de sidste bær over kagen, og bag den midt i ovnen ved 180 grader i 30 minutter. Server lun eller afkølet med creme fraiche til.

mandag den 22. juli 2013

Italiensk fjols - Rabarberfool med et twist

Min veninde Kathrine er skøn, det er der ingen tvivl om, men at hun en dag skulle gå hen og blive en inspiration for mig i køkkenet, det havde nok hverken hun eller jeg forudset, det er ikke desto mindre, hvad der er sket forud for denne dessert. For at forklare må jeg hellere starte med at fortælle, at Kathrine har en brist, hun kan ikke lide kaffe eller nogen ting med kaffe overhovedet - jeg har dog valgt at se igennem fingrene med det og snakker stadig med hende ;-)

Nå, men da Kathrine var på barselsbesøg forleden, kom vi til at snakke om desserter, og hun fortalte, at hun egentlig kun spiser tiramisu for cremens skyld, for den er hun helt vild med, men ellers siger kaffedesserten hende ingenting. Det fik mine tanker til at flyve, og jeg gik straks i gang med at sammensætte en dessert med cremen, som hun ville kunne lide. Så derfor er denne her opskrift til dig Kathrine.

Inspirationen er udover fra den italienske tiramisu hentet fra rabarberfool, fra min have og fra den klassiske, danske trifli, som min farmor ofte lavede med pære eller svesker.

Pyntet med friske solbær og jordbær
Lækker mascarponecreme med friske bær og rabarberkompot

Rabarberfool med et twist
2 økologiske æg (hvider og blommer skal deles)
250 gram marscapone
0,5 dl rørsukker
2 vanillestænger af god kvalitet
4 dl rabarber i tern
Et par håndfulde solbær
Et par håndfulde jordbær
2 spsk vanillesukker
Makroner efter smag
Friske solbær og jordbær (endnu et par håndfulde

Skyl rabarber, jordbær og solbær og kom dem i en dyb tallerken eller en skål. Lav kompot af det i mikroovnen, tilsæt ikke noget vand, lad bare safterne fra rabarber og bær indkoge i hinanden, på den måde får man mest smag i sin fool. Lad kompotten køle helt af.

Del æggene i hvider og blommer i hver sin skål. Flæk vanillestængerne, og skrab kornene ud, kom vanillekornene op i blommerne sammen med rørsukkeret. Gem de udskrabede vanillestænger i en plastikpose til en anden god gang*. Pisk blommerne med sukker og vanille til en luftig æggesnaps, det skal piskes indtil sukkeret ikke længere knaser. Når æggesnapsen er færdig, stilles den til side, og mascarponen kommes op i en skål og piskes let. Hæld æggesnapsen op i mascarponen, og pisk de to ting sammen. Skyl piskeriset grundigt, og pisk hviderne stive. Vend hviderne i æggemassen.

Hak de friske jordbær i passende størrelse, og vend dem i cremen sammen med de hele, friske solbær og de knuste markroner. Tilsidst vendes kompotten i cremen, men undlad at røre kompotten helt ud i cremen - desserten skal nuancere mellem hvid creme og lyserød kompot-creme. Stil den i køleskabet, eller server den straks.

* Vanillestænger indeholder stadig en masse lækker smag, og de kan lægges ved, hvis man skal koge creme, budding, grød eller andre desserter. En anden rigtig god anvendelsesmulighed er, at smide en stang eller to ned i sin kaffekande - det giver en lække, rund vanillesmag til kaffen.

søndag den 21. juli 2013

Peanutbutter is - snickers is

Da jeg så denne opskrift hos Piskeriset, var jeg ikke i tvivl om, at det måtte jeg forsøge mig med. Jeg er ikke selv så stor fan af peanutbutter, men det er manden, så jeg vidste, at det var lige noget for ham. Og jeg må indrømme, at jeg selv er positivt overrasket, peanutbutter som is er virkelig lækkert. Jeg ændrede  noget i opskriften, så jeg skriver den, som jeg lavede den. Den læner sig meget op ad snickers, hvis man serverer den med chokolade og karamelsauce

Peanutbutter er simpelthen fantastisk i is

Peanutbutter is (ca. 1,5 liter)
1 dl rørsukker
1 spsk vanillesukker
2 dl sødmælk
6 spsk crunchy peanutbutter (2/3 glas)
4 dl fløde
1,5 dl hakkede peanuts
75 gram hakket mørk chokolade (kan udelades)

Hæld sødmælk, rørsukker og vanillesukker i en skål, og pisk det, indtil sukkeret er opløst. Kom peanutbutter i en anden skål, og pisk mælkeblandingen i lidt efter lidt. Gør det samme med fløden. Hak peanuts og chokolade, og rør det i den cremede peanutsmasse. Frys i en ismaskine eller i fryseren, husk at røre i det under indfrysningen, hvis man ikke bruger ismaskine. Nyd isen med chokolade- og karamelsauce eller med frisk fugt.

tirsdag den 16. juli 2013

Kanelsnegle og vanillesnegle

Heldigvis er vi blevet velsignet med en rigtig dygtig sover i vores lille pige, som netop er rundet de 6 uger. Hun sover fra 21 aften og indtil 9-10 stykker om morgenen sådan cirka, kun afbrudt af to spisepauser om natten, hvor hun dog ofte spiser i søvne. Da mor må give op efter en 8-9 timers søvn, så giver det mig et par timer om morgenen, hvor jeg kan bage eller lave andre huslige sysler.

I anledning af forældrebesøg, venindebesøg og besøg af mødregruppen blev det derfor til en ordentlig omgang kanelsnegle og vanillesnegle den ene morgen. Jeg er ikke så glad for kanel, og det er min far heller ikke, så halvdelen blev med vanille, de er skønne. Det er kun fyldet, der varierer, dejen er den samme.


Vanillesnegl - et super alternativ til kanelsnegle

Den klassiske kanelsnegl

Kanelsnegle og vanillesnegle (50 små snegle i muffinsforme)
50 gram gær
2 dl lunkent vand
50 gram smør
2 dl mælk
1 spsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 tsk salt
1 æg
Mel så det passer


Fyld kanelsnegle
125 gram blødt smør
2 spsk kanel
1 dl rørsukker
1,5 dl rørt kagecreme (jeg brugte Dr Oetkers, som jeg havde rørt i forvejen)

Fyld vanillesnegle
125 gram blødt smør
kornene fra 3 vanillestænger
1 spsk vanillesukker
1 dl rørsukker
1,5 dl rørt kagecreme

Smuldr gæren, og opløs i vandet. smelt smør i en gryde, og bland den kolde mælk op i, så det hele bliver lillefingervarmt. Bland de to væsker sammen, og kom salt, sukker, vanillesukker og æg i. Rør godt sammen og tilsæt mel lidt efter lidt, indtil man har en bolledej, der skal bruges cirka 800 gram. Ælt godt med hænderne, og lad dejen stå og hæve et lunt sted, indtil den har dobbelt størrelse. Bland ingredienserne til de to slags fyld sammen i hver sin skål, imens dejen hæver. Del dejen i to, og rul den tyndt ud til en rektangel, smør med fyldet, rul den sammen og skær skiver af cirka en cm tykkelse. Kom sneglene op i muffinsforme og bag i 10-15 minutter ved 180 grader.

Og så lidt billeder af det, der ellers optager min tid, når hun ikke sover :)

Hvorfor peger du på mig med den hvide tingest mor?

Se hvad jeg kan

Selvom han ikke har mælk, så er fars finger god at sutte på

Nu fjerner du det kamera mor, ellers vanker der tæv

lørdag den 13. juli 2013

Gulerodsbrud

Gulerodsbrud er den populære betegnelse for boller med revet gulerod og solsikkekerner, som er en af mine favoritter indenfor lyse boller. Opskriften her mætter alligevel en del, fordi der er havregryn i.

Et godt bud på en mættende lys bolle

Bollen har en rigtig god krumme

Gulerodsbrud (cirka 24 stk)
50 gram gær
1 spsk sukker
1 spsk salt
2 æg
25 gram smør
2 dl mælk
7 dl vand
200 gram solsikkekerner
3 store, groftrevede gulerødder
2,5 dl havregryn
2 dl sigtemel
Hvedemel for resten - cirka 800 gram

Kom solsikkekernerne i en skål med 7 dl vand, og lad det stå natten over. Si vandet fra solsikkekernerne, og varm vandet op, til det er lunkent. Smuldr gæren i en skål, og opløs den i det lunkne vand fra solsikkekernerne. Smelt smør i en gryde, og tilsæt mælken, det må heller ikke være mere end lunkent. Kom mælkeblandingen op i den udrørte gær sammen med salt, sukker og æg - gem evt. den ene æggehvide til piskning. Riv gulerødderne og tilsæt dem sammen med solsikkekerner og havregryn. Kom sigtemelet i, og rør det godt sammen. Tilsæt nu hvede mel lidt efter lidt, og ælt dejen, når den ikke længere kan røres i. En god bolledej skal æltes godt. Stil dejen til hævning i skålen under et viskestykke i 30-40 minutter et lunt sted. Ælt dejen igen, og form den nu til boller, som sættes på bageplader. Lad dem efterhæve et lunt sted i minimum en halv time. Bag ved 180 grader i cirka 15 minutter alt efter størrelsen, de skal være gyldne.

torsdag den 11. juli 2013

Crumble med sommerbær

Der er ikke så stor forskel på denne crumble og så den, jeg lavede for en måned siden, som man kan finde opskriften på her. Men jeg har været nødsaget til at lave en version uden nødder, da lillepigens mave ikke er glad for, når mor spiser nødder. Og så er denne version med alt godt fra haven

Opskriften giver en almindelig tærteform med sommercrumble 

En lækker og utrolig nem dessert, som sagtens kan laves i forvejen

Crumble med jordbær, rabarber og solbær
8 rabarber
400 gram jordbær
1 dl solbær
1 spsk vanillesukker
1 spsk rørsukker
Lidt smør til formen
1 spsk vanillesukker
2 spsk rørsukker
2 dl mel
1 dl havregryn
75 gram blødt smør
5 havrekiks (digestive, havrekiks med mandler eller andre kiks)

Smør tærteformen med lidt smør, og drys med lidt vanillesukker. Skyl rabarber, jordbær og solbær, og skær dem i små stykker. Fordel frugten i formene. Drys med lidt vanillesukker og 1 spsk rørsukker. Rør 1 spsk vanillesukker, 2 spsk rørsukker,  mel, havregryn, knuste kiks og blødt smør sammen til en crumbledej, og fordel dejen udover de to forme som låg på frugten. Tryk crumbledejen godt ned om frugten, og bag kagerne i 35 minutter ved 180 grader.

Lad kagerne køle lidt af, inden de spises. Nyd dem med fløde, creme fraiche eller vanilleis.

søndag den 7. juli 2013

Nougatis med jordbær

Jeg burde måske starte med at undskylde de manglende indlæg, men det vil jeg ikke, for jeg nyder i den grad min lille babybobbel og hygger med lillepigen, så det vil jeg ikke undskylde for. Jeg har virkelig ikke haft tid til at lave det store i køkkenet, men her kommer fredagens dessert, som smager skønt. Min hjemmelavede is er i virkeligheden frossen råcreme, men det smager så skønt.

Is med daim og friske jordbær

Daim er intet mindre end fantastisk i is
Nougatis
4 dl fløde
4 æggeblommer
2 vanillestænger af god kvalitet
4 spsk sukker
3 double daim

Pisk æggeblommer, vanillekorn og sukker til en stiv æggesnaps. Pisk flødeskum. Hak Daim og vend alle ingredienserne sammen. Hæld massen i en ismaskine og kør til den er frossen, eller stil i fryseren i seks timer, rør i massen hver anden time. Spis isen med frisk frugt, vi spiste jordbær til.

mandag den 1. juli 2013

At være blevet mor

Dette indlæg handler ikke om mad eller kage, det handler om det, der har fyldt min verden siden 4. juni kl. 15.40. Her ændrede min verden sig nemlig på et splitsekund, da jeg blev mor. Det er et langt indlæg, hvor jeg også skriver om min fødsel, så hæng på, hvis det har interesse, og ryst på hovedet, hvis det ikke har :-)

Det var kærlighed ved første blik
Jeg havde selvfølgelig haft 9 måneder til at forberede mig på det, men jeg har aldrig rigtig haft den der moderfølelse. Altså jeg har altid vidst, at jeg ville have børn, men det er som om, at der er nogle piger, der er fødte mødre og er parate lang tid før, det bliver en realitet. Og så er der os andre, som aldrig rigtig bliver klar, men som bare må hoppe ud i det.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke glædede mig til at blive mor, for det gjorde jeg, jeg glædede mig helt vildt. Jeg vidste bare ikke så meget om spædbørn, jeg er enebarn og har faktisk aldrig holdt en baby, før min lille pige kom op i mine arme. Jeg har desuden altid syntes, at spædbørn var grimme og havde en idé om, at jeg ville være den forælder, der bevarede sin selvironi og for eksempel uploadede et billede på facebook med titlen "Jeg håber, hun vokser sig kønnere". Men selvfølgelig røg min selvironi sig en kæmpe tur, da jeg så prinsessen, hun er nemlig ikke grim - faktisk vil jeg vove og påstå, at hun er verdens smukkeste baby. Og det er blot én ting på en lang liste af ting, der har ændret sig eller har overrasket mig.

Ting der er kommet bag på mig

- Moderfølelsen: Jeg havde ikke troet det, men da jeg fik min lille pige i armene, blev jeg ramt af en moderfølelse og en beskyttertrang fra første færd.
- Kærligheden: Og jeg elskede hende fra første øjeblik, det samme gjorde manden, hun tog os simpelthen med storm, og jeg har aldrig oplevet en så pludselig forelskelse.
- At jeg godt kan: Selvom jeg ikke er den fødte mor, så kan jeg godt, og uanset hvor surrealistisk det føles, så er jeg hendes mor, og jeg føler mig som en mor - og jeg føler mig som en god mor.
- At jeg ikke opdagede, at jeg havde veer: Gennem hele graviditeten har jordemoderen og andre kloge folk sagt, når jeg spurgte, hvordan man vidste, at nu var det nu, så ville man ikke være i tvivl. Well, jeg var i tvivl (jeg skriver lidt om min fødsel længere nede) - faktisk opdagede jeg det først, da vandet var gået, så det resulterede i lidt af en lynfødsel.
- At amning ikke gør ondt: På mig i hvert fald, puttepigen suttede med det samme, og jeg skulle selvfølgelig lige vænne mig til følelsen, men amningen har kørt på skinner.
- Selvironi: Som nævnt, så røg min selvironi sig en tur, og puttepigen er den skønneste baby i verden.
- Flyttet fokus: Hun er nu vores centrum, alt handler om hendes behov, og vi elsker det. Vi bestemmer ingenting længere, og det er svært at planlægge ting - det kommer nok, når vi lige når lidt længere og får en fast rytme, men indtil videre er hele døgnet inddelt i amme, skifte, putte og søvnperioder.
- Fødslen var ikke slem: Jeg frygtede fødslen, og havde forberedt mig selv mentalt på den store smerte og det lange forløb, men forløbet var kort - der gik kun 4 timer og 40 minutter fra vandet var gået, og jeg opdagede, at jeg var i fødsel, til puttepigen meldte sin ankomst.
- Kroppens evner til at komme sig: Der er gået lige knap fire uger, siden vores datter kom til verden, og min krop er helt sig selv igen - altså lige plus fem kilo, som stadig ikke er røget, men jeg har ingen smerter, ingen tydelige mærker eller noget der vidner om, at jeg lige har båret på eller født et barn. 
- Likes på Facebook: Folk er vanvittige, når det gælder babybilleder og opdateringer. Man får så tosset mange likes, at det er helt skræmmende - jeg opdagede det allerede under graviditeten, når jeg lagde mavebilleder ud, og det er bare vildere med babybilleder.
- Tid forsvinder: De første fire uger er fløjet afsted, og manden er nu startet på arbejde igen efter barsel. Jeg aner ikke, hvor tiden bliver af, jeg kan stadig bare ligge og stirre på puttepigen i time.
- Grådens påvirkning: Jeg hader, når børn skriger og har altid tænkt "Årh, så få dog den unge til at tie stille". Men når det er mit barn, så sker der noget indeni mig - det påvirker mig på en helt anden måde, og jeg vil gøre alt for at gøre hende glad igen - og det er ikke fordi, hendes gråd er irriterende, det er fordi hun er ulykkelig, og det skal mor løse. Dog skal det lige siges, at puttepigens ansigtsudtryk, når hun græder, er umåde sødt, hun ser så nuttet ud.
- Prutter: Ja, det lyder dumt. Men en af vores store morskaber er nu, når lillepigen prutter. Hun er en fin lille sag, men hun prutter som en havnearbejder. Det er helt tosset, at man kan fascineres af prutter og det, hun har lavet i bleen - man bliver da skør af at være forældre, og jeg kan sgu af og til godt forstå hendes skeptiske ansigtsudtryk, når vi imponeres. Hvis man dog bare kunne læse hendes tanker :)

Det var et udpluk af de overraskelser, som moderskabet indtil videre har budt på. Jeg elsker hvert sekund, og jeg har aldrig været mere lykkelig end lige nu. Vi var helt fjollede i dagene efter fødslen og gik rundt og smilede og grinede hele tiden som to teenagere, og selvom vi er faldet lidt ned igen, så er det stadig en overvældende og fantastisk følelse.

En meget elsket puttepige
Min fødselsberetning
Selve fødslen kom utrolig meget bag på mig, alle har hele tiden sagt, når jeg har spurgt, hvordan man ved, at man skal til at føde, at når jeg fik veer, ville jeg ikke være i tvivl. Rend mig, det passede ikke. Jeg fik lidt menstruationsagtige smerter tirsdag morgen ved fem tiden, og havde det lidt løbende i løbet af morgenen og formiddagen, så jeg tænkte, at det var måske et tidligt tegn på, at fødslen nærmede sig.

Klokken lidt i 11 gik vandet, og så vidste jeg selvfølgelig godt, at nu var den god nok. Så jeg ringede ned til Svendborg Sygehus, som sagde, at jeg skulle kigge ned, men jeg skulle være forberedt på at blive sendt hjem igen, der kan jo godt gå et døgn, efter vandet er gået. Så jeg ringede til Kim ude på arbejdet og sagde, at han godt måtte komme hjem, men at han skulle tage den med ro. Efter at have ringet til ham, begyndte smerterne at tage til, og da jeg smurte ham en sandwich, fordi han ikke havde fået frokost, måtte jeg ind og ligge tre gange. Så nu havde jeg veer, nu var jeg nemlig ikke i tvivl.

Kim kom hjem, og vi kørte mod Svendborg. Turen der ned var et ent helvede, jeg havde smerter hele tiden, og jeg blev skide bange, for hvis det var de første veer, så ville det blive et helvede - jeg vidste jo, at det i snit tog 24 timer med sådan en fødsel. Da vi kom ned til sygehuset kl. 13 og jordemoderen kiggede på mig, viste det sig, at jeg ikke pev uden grund. Jeg var 8-9 cm åben og godt på vej til fødsel. Så de fyldte karret (jeg ville føde i vand), og næsten lige efter, jeg kom der op, skulle jeg til at presse.

Klokken 15.40 dukkede prinsessen op, det hele var stille og roligt, selvom det gik stærkt. Jeg nåede ikke at få noget smertestillende, så det blev en helt og aldeles naturlig omgang. Den eneste der fik smertestillende var manden, som lige fik to panodiler, da det hele var overstået - det lyder meget sjovt at sige, men han var nu rigtig dygtig, han havde vist bare hovedpine, fordi han ikke havde drukket nok, han havde travlt med at give mig vand.

Jeg var gået fem dage over tid, men prinsessen var ikke så stor som frygtet - Kim vejede godt 4 kilo, da han blev født, så jeg frygtede lidt, hvad det dog ikke kunne blive til, men hun var 49 cm og vejede 3140 gram, så en fin lille pige. Jeg flækkede lidt og blev lappet sammen, men det gjorde faktisk ikke ondt, og mens fødslen var i gang, sved det bare, så det var ikke så slemt, som frygtet

Lillepigen sked, tissede og spiste med det samme, så hun virkede allerede inden, vi forlod fødestuen og kom ned på barselsgangen, men vi blev natten over alligevel - for en sikkerheds skyld.

Alt i alt kom det virkelig bag på mig, at det ikke var en værre omgang, og al den oplysning, som jeg havde søgt på nettet og fået til fødselsforberedelse, gjorde mig egentlig mere bange end det var nødvendigt :)

Den lille familie bestående af mor, far og puttepigen.