lørdag den 31. december 2016

2016: Herligt og hektisk

På årets sidste dag vil jeg komme med et lille pip. 2016 har været mit mindst aktive år på bloggen, og med bare seks indlæg i år, tør jeg godt bevæge mig ud i et nytårsfortsæt, der hedder, at jeg vil være mere aktiv i 2017. Det har været et hektisk, mens skønt år.

Siden min barsel sluttede i marts, har jeg forsøgt at finde balancen mellem at være mor til to og også have en karriere på fuld tid. Jeg ved ikke, om jeg helt har udviklet den opskrift til perfektion endnu, men jeg er vild med både mit job og rollen som mor, så det er et godt udgangspunkt. Men hverdagen er travl, og der har altså ikke været meget rum til at tænke ud af boksen i køkkenet, så året i år har budt på mange gode gentagelser. Men frygt ej, vi sulter ikke.

Vores lille firkløver (med sur og syg Marie)
Mit højdepunkt i 2016 har uden tvivl været at se mine pigers personligheder udvikles. De er blevet to små mennesker, som er forskellige som dag og nat, men de er begge kærlige, sjove og bestemte.

Grete-Johanne er nu 3,5 år gammel, og hun er en yndig prinsesse-pige, der er forsigtig og først folder sig helt ud, når hun er tryg. Hun er en regelrytter ligesom sin mor, der ikke vil have fedtede fingre eller krummer på det bord, hun sidder ved - ordnung muss sein. I det hele taget er hun bare en lille mini-me. Hun er ikke god til at sige fra, og hun finder sig i alt for meget. Det tester Marie, som fylder 2 år i foråret, i den grad af, og hun har efterhånden lært sin storesøster at sætte grænser.
Min mini-me og jeg.
Marie er nemlig en regel-bryder og en lille bølle. Hun har så mange kalde-navne her hjemme, og det seneste er Stive Onkel - hun er nemlig alt andet end yndig, Marie er den sødeste bette tyksak, som gerne vil gøre alt, hvad storesøster gør. Sagen er bare den, at når Hie trækker i en prinsesse strut-kjole, så ser det SÅ komisk ud, og hun ligner bare en stiv onkel i kjole. Marie grisser og spiser sovs med ske, hun hopper i sofaen og tager sin storesøsters legetøj. Hun er altid glad og har de sjoveste udtryk. Hun ligner mere sin far - både af udseende og af sind, så jeg er ikke i tvivl om, at de to søstre er et godt match, ligesom vi er det.

Stive onkel aka. Marie og GJ.
Spilopfjæset som bryder alle regler.
Og nu jeg er ved os, så var 2016 året, hvor vi kunne fejre 5 års bryllupsdag. Det er helt vildt, at der allerede er gået 5 år, men hold da op, hvor er der sket meget siden da (Se billeder og læs mere om vores bryllup her og her). Det er egentlig 10 år siden, vi mødte hinanden, og vi er vokset både sammen og hver for sig. Jeg glæder mig allerede til de næste 5 og 10 år. Men ligesom jeg lovede mig selv ved min 30 års fødselsdag i år, så vil jeg prøve at bruge 30'erne til at nyde alle de ting, som jeg brugte 20'erne på at erhverve mig eller lave (uddannelse, job, hus, familie mm.).

Så det må være det alt overskyggende nytårsfortsæt, selvom jeg ikke er til den slags årlige løfter - det er mere et "hverdags-løfte". Jeg skal blive bedre til at nyde livet. Så for at kickstarte året smutter vi på ren nydelses-ferie på årets anden dag. De næste par uger står på hygge, afslapning, familietid og forhåbentlig en masse sol og varme.


onsdag den 14. december 2016

Et stort perspektiv til små piger



Julen nærmer sig med hastige skridt, og en del af juletraditionen her hjemme er, at man skal gøre noget godt for andre. En del af pigernes julegave er derfor en sum, som de skal give til et godt formål efter eget valg. Eller det vil sige, indtil videre har vi valgt for dem, men nu er den ældste med sine 3,5 år gammel nok til selv at vælge (med lidt guidning, bevares).
Hendes valg faldt på Kræftens Bekæmpelse, hvor vi kunne hjælpe folk “der er syge ligesom olde”. Et stort og rørende perspektiv, hvis man spørger mig, fra en lille pige. Jeg spurgte, om vi skulle hjælpe børn, der var syge, men hun mente, at vi skulle hjælpe alle, der var syge. Den sætning gav mig idéen til at lave en indsamling, hvor vi selv spyttede en sjat i til at starte med og så forhåbentlig kan få nogle flere til at give en skilling.
Vi er typerne, der køber tingene, når vi eller pigerne har brug for dem, og derfor er det svært at finde på gaver til jul – og det kan nemt blive en kæmpe gaveregn for børn med daglige kalendergaver i 24 dage og så klimaks med et orgie af gaver. Uden det skal gå hen og blive små-religiøst, så synes jeg, at man for alvor finder ud af, når man skal fortælle børn om julen, hvor langt væk vi egentlig er kommet fra udgangspunktet. Derfor er det her vores måde at forsøge at give børnene et perspektiv og et indblik i, at det ikke er alle, der er lige så heldige, som de og vi er (bank under bordet 7-9-13).
P.s. Der er en teknisk fejl på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, så man kan ikke se donationerne i indsamlingen, hvis man overfører via SMS-koden. De er ved at rette det, og pengene kommer det rigtige sted hen, men for nu kan man ikke se det.