søndag den 12. juni 2011

Gåtur ved de fynske søer

Indlægget her handler ikke om mad, men det er en opfordring til at besøge det rekreative område, som ligger mellem byerne Årslev, Tarup og Davinde på Fyn. Det er nemlig den skønneste naturperle, som bringer ro og glæde i krop og sjæl. Da vi selv bor i Årslev tog vi en rask lille (knap 10 km) gåtur ned til søerne og rundt her til morgen. Her kommer lidt billeder fra turen, så i kan se, hvorfor både kæresten og jeg holder så meget af området, som for øvrigt har vundet Danmarks naturfredningspris. Man kan læse mere om området her

Området er gamle grusgrave, som er lavet om til et smukt, naturfredet område.


En smuk morgen og en god gåtur - hvis i kommer på disse kanter, så er det bestemt et besøg værd-

Her overvejer vi at få taget vores bryllupsbilleder til august.

Man kan bade i nogle af søerne, fiske i andre og nyde dem alle.

Hele området mellem Tarup, Årslev og Davinde er på 1000 hektar, og det rekreative område er på 197 ha, som hele tiden udvides. Det forventes, at området er lavet færdigt i løbet af 8-10 år 


De morgenfriske unge vandrere.

Som nævnt er området helt bestemt et besøg værd, og jeg håber, at billederne taler for sig selv. Til dato er jeg i hvert fald ikke stødt på skønnere natyrområde her hjemme :)

3 kommentarer:

  1. Der er måske en smule langt at tage til Fyn for at se på nogle søer, når man bor i København, hehe :)
    Men det er nogle fine billeder, og jeg kan godt forstå hvorfor I overveje området som kulisse til jeres bryllupsbillede!

    SvarSlet
  2. Hehe, det er sandt. Men hvis du en dag kommer på disse kanter, så kan området i hvert fald anbefales :)

    SvarSlet
  3. Det er et godt tip - faktisk så godt, at det sikrede dig chokolade :-D

    Sender du mig en e-mail med din adresse? Jeg kan kontaktes på pisk.riset@gmail.com

    Tillykke og tak fordi du deltog :-)

    SvarSlet