Viser opslag med etiketten Hovedretter med svinekød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hovedretter med svinekød. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Spaghetti carbonara

Ja, så sniger der sig også lidt rigtigt mad ind på bloggen. Det får vi jo også hver dag, men jeg synes bare, at det er sjovere at bage og skrive om bagværk og desserter for tiden. Nuvel, i går stod der en af mine favoritter fra det italienske køkken på madplanen, nemlig spaghetti carbonara. Faktisk er det lidt sjovt, for det sted i verden, hvor jeg har fået den dårligste carbonara, er egentlig i Milano - og den dårligste pizza var i Venedig. Så måske laver jeg ikke pizza og pasta, som italienerne selv ville gøre det,  måske er det en fordansket og fordummet opskrift, jeg har sjusset mig frem til, men jeg synes, at det smager så englene synger. (Billedet illustrerer ikke helt den lækre cremede carbonara, fordi det først er fra dagen efter, hvor retten fik en tur i mikroen)

Lækker cabonara med bacon, champignon, parmesan, æg og fløde

Spaghetti carbonara (til 2 personer)
200 gr bacon i tern
250 gr champignon
4 fed hvidløg
250-300 gr pasta
3 økologiske æg
2,5 dl fløde
100 gram friskrevet parmesan
Lidt olie
Salt
Peber
Stødt muskatnød

Sæt vand over til spaghettien i én gryde, og sæt en suppegryde over på et andet blus - suppegryden skal være tom, men tænd for varmen - vent evt. et par minutter, hvis jeres gryde er hurtigere til at varme igennem, end min er. Kom spaghetti i gryden, når vandet koger. Hak champignon i mindre stykker efter smag, pil og hak hvidløg fint. Kom champignon i suppegryden med lidt ole, når gryden er godt varm. Pisk æg og parmesan godt, og kom krydderier ved, pisk igen og kom så fløden ved, pisk let. Kom bacon i champignon, når disse er halvfærdige - de skal være godt sprøde til sidst. Bacon skal steges sammen med champignonerne, til det er helt sprødt (jeg hader halvstegt bacon), når det er sprødt steges de hakkede hvidløg ved i et minuts tid, mens spaghettien tages af og hældes over i et dørslag. Hvis spaghettien er færdig før, tager man den bare af blusse, når den er færdig. Suppegryden med bacon-champignon-blandingen tages af varmen, og spaghettien blandes op i. Gryden skal IKKE tilbage på blusset. Når det hele er blandet sammen, tilføjes ægge-flødemassen under omrøring, og retten serveres med det samme. Det er vigtigt, at man ikke har gryden på blusset, da ægge-flødemassen så vil sætte sig på pastaen som en klæg og klumpet masse, fremfor en cremet sauce, som bliver tilfældet her. Riv evt. lidt ekstra parmesan hen over retten, når den er kommet op på tallerkenen.

tirsdag den 29. november 2011

Stegeben old style

Det er ikke meget spændende madlavning, der er blevet til på det sidste. Men i går fik jeg endelig lavet de stegeben, som min mand har hungret efter i ugevis. Han var i hvert fald tilfreds, så her kommer opskriften.

Stegebenene brunes af i smør

Aftenens tallerken

Stegeben med kartofler og sovs:
3 kg stegeben
2,5 liter vand
salt og peber
50 gram smør

Sovs:
1 liter vand fra stegebenene
1 boullion terning
1 dl fløde
maizena til jævning
salt og peber
kulør
Tænd en stor suppegryde, drys sregebenene med salt og peber og brun dem af i smøret lidt af gangen. Når alle benene er brunet af, kommes de op i gryden, og vandet hældes over og retten bringes i kog. Den skal ikke bulderkoge, men simre i cirka 2 timer. kog kartofler til.
Når de to timer er gået, tager man en liter af vandet fra stegebenene og kommer op i en gryde for sig. Heri kommes en svineboullion terning (jeg bruger knorr), en dl fløde, kulør og salt og peber efter smag. Når blandingen koger tilsættes maizena oprørt i vand indtil sovsen har den rette tykkelse. Server med hjemmelavet agurkesalat (Her river jeg en agurk i tynde skiver på rivejernet, drysser skiverne med salt og lader stå en halv time. Imens de står og trækker blander jeg 1 dl sukker, 1 dl varm vand og 2 dl eddike samt peber efter smag. Efter en halv time vrides agurkestykkerne for saft og kommes i væsken. Herefter skal det trække mindst en time og gerne en to - tre stykker.)

mandag den 1. august 2011

Pulled pork

I LAAAAANG tid har der stået "Pulled Pork" på min to-do-liste, og kæresten har jøvnligt mindet mig om, at det stod der. Nu blev det altså til en realitet, og det skuffede bestemt ikke. Første gang jeg stiftede bekendtskab med denne herlige spise var på Birthes fantastiske blog, hvor jeg ofte finder inspiration. Næste gang var i en genudsendelse af Brødrende Price, hvor de lavede et kæmpe-dyr af en pulled pork. her så kæresten med, og han var åben mund og polypper - han måtte simpelthen have sådan en steg. Det der satte gang i planerne var, da Maj i sidste uge havde et indlæg om pulled pork - hun havde inspirationen fra Piskeriset - også begge to skønen blogs, som jeg læser med stor glæde. Så efter at have siddet og savlet lidt over disse indlæg, tænkte jeg: Nu gør vi det - og det gjorde vi!

Krydderiblandingen til rub'en - jeg fulgte Majs opskrift til punkt og prikke bortset fra, at jeg erstattede noget chilli med paprika, da vi ikke er så meget til det stærke her hjemme

Mandens opgave var at købe nakke med hjem fra arbejde

Det resulterede i, aom der fremgår af billedet, at vi til to personer sad med 1,9 kg nakkesteg - mænd! :D

Godt gnubbet ind i rub og klar til at hvile i 24 timer i køleskabet

Den færdige steg på vej ud af ovnen - vi gav den i ovnen til sidst i stedet for grill, og det fungerede helt fint.

Bordet dækket med alt, hvad der kunne være af tilbehør 

Det lækre møre kød ovenpå en halv burgerbolle og en klat coleslaw - barbequesauce ved siden af

Og vores farlige tigermis (Tumle) rejser sig fra sin magelighed mellem krukkerne. Han vil også mægtig gerne smage noget pulled pork - desværre truede kæresten med at kasterere Tumle igen, hvis han rørte fars kød :D (han fik lidt af mor, da han smøg sig længe nok op ad hendes ben - hvad kan man gøre ;) )
Jeg fulgte faktisk Majs opskrift til punkt og prikke - bortset fra rubben, hvor jeg ændrede i forholdet af chilli og paprika. Vi er ikke så gode til det stærke, så jeg var lidt forbeholden med chillien. Og derudover, så lavede jeg en brun sovs af noget af saften fra nakkestegen - kæresten mente, at det nok skulle til :) Og så havde jeg også lavet tzatziki til, for det mente jeg, ville passe godt til.
Ligesom både hos Piskeriset og Maj, så er der også allerede planer om at forsøge sig med en pulled beef her i huset, og pulled pork er allerede blevet adopteret som hofret hos manden, så der bliver helt bestemt en næste gang. Han mener, at vi skal lave både pulled pork og beef samtidig og så lave en kombo - vi får se ;) Men til pulled beef kan jeg hilse og sige, at marmoreret oksefillet (rib eye om man vil) er det stykke, der svarer til nakkefilleten. Men man kan også bruge tykkam - det koster under det halve (ca. 80 kroner kiloet på tilbud), og vil smage præcis lige så godt og være lige så mørt, når det bliver tilberedt på den måde, siger kæresten, der oprindeligt er uddannet slagter. Så det råd er hermed givet videre :)

fredag den 17. juni 2011

Boller i karry

I går fik vi boller i karry til aftensmad. Jeg kan ikke skrive opskriften på korekte mål, for det er noget, jeg føler mig frem til. Men jeg kan skrive, hvad jeg kommer i.


Til bollerne bruger jeg 0,5 kg hakket kalv og flæsk, et par æg, et løg, havregryn, lidt mælk (i dag brugte jeg dog fromage frais, fordi jeg lige havde noget, der skulle ud af køleskabet, lidt mel, godt med salt, peber og knust muskatnød. Bring vand i kog i en gryde eller høj pande, og form farsen til boller, som kommes i. Ris koges imens - vi spiser altid jasmin ris eller basmati ris. Sovsen laves af vandet fra kødbollerne, karry, en kyllinge-tern, lidt fløde, og den jævnes med maizena.