![]() |
Marcipan rives, og der kommes æggehvider og vanillesukker ved |
![]() |
Hasselnødder hakkes |
![]() |
Noget af kransekagedejen puttes i en sprøjtepose |
![]() |
Kagen inden den kommes i ovnen |
![]() |
Færdigbagt og med smeltet hvid chokolade henover |
![]() |
råcreme op til "kanten" |
![]() |
Årets sidste jordbær fra haven var lige nok til tærten |
500 gram Odense marcipan
3-4 æggehvider
2 spsk vanillesukker
100 gram hasselnødder
75 gram hvid chokolade
creme:
3-4 æggeblommer
1/4 liter fløde
2 spsk rørsukker
1 spsk vanille
Jordbær
Riv de 500 gram marcipan i en skål og pisk med æggehvider og vanillesukker til en masse uden klumper. Tag cirka 1/4-del af dejen fra og put denne i en sprøjtepose. Hak hasselnødderne og pisk dem i "dejen". Fordel dejen i en smurt springform, tryk den godt ned og sørg for at overfladen er så lige som muligt. Lav en kant på tærten af massen, som er i sprøjteposen. Bag ved 180 grader til den er lysebrun - omkring 15 minutter.
Lad tærten køle af, når den er kommet ud af ovnen. Når tærten er kold, smeltes den hvide chokolade, og bunden smøres med chokoladen. Den stilles i køleskabet, indtil chokoladen er stivnet.
Imens piskes æggeblommerne med sukker og vanillesukker til en cremet æggesnaps. Fløden piskes meget stiv, og vendes roligt sammen med æggesnapsen.
Fordel creme på tærten og kom herefter jordbærrene på. Velbekomme.
UHmm, hvor er den fin - og den ser super indbydende ud :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Mange tak Birthe, den er også bare et hit her i huset :)
SvarSletVenlig hilsen
Louise