mandag den 5. oktober 2015

Cookie dough ice cream sandwich

I weekenden forkælede jeg manden med hele to desserter, den ene af dem var denne is sandwich - og den blev i den grad godkendt.

Småkagedej og is i en skøn symfoni

Cookie dough ice cream sandwich med vaniljeis

Cookie dough ice cream sandwich
1 portion tripple chocolate småkagedej
5 æggeblommer
4 spsk rørsukker
4 dl piskefløde
2 vaniljestænger

Rør først småkagedejen sammen, pisk den godt, så der ikke er nogle sukkerkorn, der knaser. Rul den ud mellem to stykker bagepapir i en dobbelt størrelse af den form, du vil bruge - jeg brugte en firkantet springform. Læg den ene halvdel af småkagedejen i bunden af din springform på bagepapiret, og læg den anden halvdel i køleskabet, mens isen laves. Pisk æggeblommer, sukker og kornene fra de to vaniljestænger, indtil sukkeret ikke længere knaser. Pisk fløden meget stiv, og vend æggemassen forsigtigt i fløden. Hæld cremen over småkagebunden i springformen. Tag den anden småkagebund ud af køleskabet, og tag den af bagepapiret. Læg den forsigtigt ovenpå cremen, og sæt kagen i fryseren. Tag ud efter 4-6 timer (alt afhængig af, hvor god din fryser er), og skær dem ud i is sandwich.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar