onsdag den 13. juni 2012

Tripple chocolate double nuts cookies

Hvis navnet ikke siger det hele, så er disse cookies simpelthen to die for. Opskriften er i sin grundform tyvstjålet fra Anne's hyggested, men jeg har så tilføjet nødder og skåret lidt ned på chokoladen. Og hånden på hjertet, så er det de bedste cookies, jeg nogensinde har lavet - og manden er enig. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den.

To af de skønne cookies og en lille falden blomst fra en buket, som jeg fik af en veninde, da manden og jeg holdt fødselsdag i weekenden. En smuk lilla og lyserød buket - lige mine farver :)


Tripple chokolate double nuts cookies
125 gram blødt smør
1,5 dl rørsukker
1 dl brun farin
2 tsk vanillesukker
1 æg
2,5 dl mel
1 tsk bagepulver
2 spsk kakaopulver
100 g mørk chokolade
100 g hvid chokolade (her bruger jeg som regel hvid rittersport med nødder, når det er til cookies eller stykker i kage/brownies)
75 gram mandler
75 gram hasselnødder


Smør, sukker, brun farin og vanillesukker piskes luftigt. Herefter piskesægget i. Rør mel, bagepulver, og kakaopulver i. Hak chokolade og nødder groft og pisk eller vend det i dejen
Sæt 8 cookies på hver bageplade (3, 2, 3) , de flyder ud - så du kan med fordel trille dem til en kugle, som du trykker flad, når du sætter den på pladen.
Bag dem ved 175 grader i ca 8 min (chewy) eller 11 min (sprøde), og lad dem køle af på pladen (hvis tålmodigheden rækker til det :) )

2 kommentarer:

  1. Ej hvor godt at de faldte i god jord hos jer :)

    Og de lyder bare super lækre med nødder i også - får helt lyst til cookies nu! hehe :)

    SvarSlet
  2. Hehe, jeg må også bage flere - de er stærkt vanedannende, ny favorit opskrift på cookies, tak for den :)

    SvarSlet