Søndagen er gået med fødselsdagsbrunch for både mandens og min familie. Det var en hektisk omgang, så jeg nåede kun lige at tage billeder af kagerne. Det er sådan, at manden har fødselsdag 31. maj, og jeg har d. 18. juni, så imellem de to dage plejer vi at holde en fælles fødselsdag for vores familier - det er næsten fjollet at holde to, når vi har fødselsdag så tæt på hinanden :)
Brunchmenuen bestod af: Boller (lyse gulerods/solsikke og mørke nøde-rug boller), rugbrød, røræg med pølser, leverpostej med bacon og champignon, laksepate, røget ørres, minifrikadeller, wraps med parma og mozerella, pålæg, oste, smøreoste, hjemmelavet nutella og mandelsmør, pandekager med rabarberkompot og ahornsirup, frugtfad, bær-fad (jordbær, kirsebær og blåbær). Det var, hvad jeg lige kan huske - der var nok mere, jeg kan aldrig styre mig, når det gælder sådan noget ;)
Til slut, da alle var alt for mætte, hev vi så fødselsdagskagerne frem. Da vi var 11, havde jeg lavet to lagkager - en til manden med tallet 27, som han rundede for et par uger siden, og en til mig med tallet 26, som jeg runder i morgen. Kagernes indhold var også efter hver vores smag - det vil sige, at min var med bær og marcipan, mens mandens var med chokolade, nødder og fløde.
Min lagkage med marcipan overtræk og bær (jeg kan ikke lide glasur) |
Mandens lagkage med flødeskum, knuste rutebiler og hakkede mandler |
Jeg havde bagt en enkelt bund selv, som er lavet som en kransekagebund. Derfor tog jeg to købebunder og brugte så min egen i midten. Bundene er penslet med portvin, og jeg har lavet bærskum af 3 dl fløde, 200 gram forsne hindbær, som er tøet op og blandet med vanille, hindbærsyltetøj og solbærsyltetøj. Friske jordbær og blåbær drysses ovenpå bær-skummet og presses ned med næste bund. Kagen er pyntet med et hjemmerullet marcipan låg (jeg bruger altid Odense marcipan), fløde, jordbær og blåbær. Jeg kan godt lide, når lagkager er pyntet med det, der også er inde i dem, så man kan se, hvad man får :)
Mandens chokolade-lagkage:
Chokoladebunde, som pensles med whiskey og smøres med mandelsmør rørt op med flødeskum. Som fyld piskede jeg 1/2 liter flødeskum meget stift og knuste en pakke rutebiler, som jeg vendte i. Jeg hakkede 50 gram mandler og en double daim og vendte i. Kagen er med tre bunde, og er pyntet med flødeskum, knuste rutebiler og hakkede mandler. Manden er heller ikke så begejstret for glasur.
Tillykke med fødselsdagen! Jeg vil ikke tillægge dig nogen skyld for det dårlige vejr der er lige nu,men du kan få æren af det smukke solskin der vækkede mig her til morgen istedet :D
SvarSletSikke nogle lækre lagkager, jeg er helt sikkert også mest til frugtlagkager, er tilgengæld ikke så glad for flødeskum, men det kommer altid på, fordi det pynter så fint - ha ha ha...
- Maj :D
Tak søde Maj... Jeg har erklæret, at da jeg er født 0.55, så stod jeg kun til ansvar for vejret indtil middag - så det må være morgenvejret ;)
SvarSletMm, frugt og marcipan er godt - og så er jeg desværre en flødegris hehe ;)
:) Louise
Stort tillykke med fødselsdagen til jer begge to!
SvarSletHerhjemme slår vi det også sammen, så familien ikke skal afsted lige efter hinanden.
Så du var blevet fast læser hos mig, så vil da skynde mig at sige velkommen til. Din blog er også gemt hos mig, så vil snuse videre når arbejdet ikke lige kalder ;) God dag!
Tak :) Ja, det er så smart - min familie kommer også langvejs fra, så det er meget smart.
SvarSletJa, jeg har faktisk haft den på min blogroll i lang tid, men har ikke været meldt til inde hos dig - det skal ejg vist lige helt ind i det der, så der er et projekt til weekenden :)