torsdag den 30. maj 2013

Termin - hvor er baby?

Så ramte jeg den famøse terminsdato. Kalenderen siger 30. maj og 40+0. Det er en dag, vi har set frem, lige siden vi hørte den for første gang i oktober måned. Vi har glædet os, været nervøse og meget spændte, og vi glæder os sådan set stadig. For hvor er vores baby?

Udover at vække mig klokken 5 i morges ved at hikke inde i maven, så glimrer hun ved sit fravær.

I modsætning til sine forældres stil, så tyder alt på, at vores arving kommer for sent - det er ellers ikke noget hr og fru punktlig gør det i. Men omvendt så har vi i flere år joket med, at vi ville have vores første barn i år, og det skulle være mellem vores fødselsdage (manden har d. 31. maj og jeg d. 18. juni), så hun gør nok bare, hvad vi har sagt. I den forstand er det jo et godt tegn, at hun lystrer allerede og ikke bliver grebet af vores utålmodighed og iver efter at møde hende.

Og netop utålmodighed er den følelse, der hersker i det lille hjem. Vi er virkelig dårlige til at vente, og jeg er lidt træt af at være gravid - selvom jeg virkelig har haft en dejlig og nem graviditet uden nogle gener (udover at jeg ikke kan døje tanken om tarteletter med høns i asparges). Men maven er stor, og nu må hun godt snart komme ud, men alt tyder på, at hun ligger og hygger sig der inde.

Babyens hyggelige hjem, som hun godt snart må forlade
Men nu er vi klar, vi er mere end klar til at møde hende (og få fødslen overstået), så lille skat, nu må du gerne snart komme ud og hilse på din mor og far og alle de andre dejlige mennesker, som venter så spændt på at møde dig.

6 kommentarer:

  1. TILLYKKE med terminsdatoen - Nu går der virkelig ikke længe før hun kommer ud :)

    Hvor er det dejligt at læse al den forventningsglæde I har, jeg fortryder sådan at det meste af min graviditet gik med bekymring, og at jeg var skrækslagen for at han skulle komme ud!
    Jeg vidste jo godt at dagen nok skulle komme hvor han skulle møde os og omvendt, men jeg håbede, i modsætning til dig, at han ville vente så længe som muligt!
    Men ak, vi ved jo hvordan det gik for sig ;)

    Håber dog for babys skyld, at hun venter til efter din mands fødselsdag, det ville da være trræls at dele fødselsdag med sin far :S

    Jeg krydser fingre for at hun snart kommer ud til jer!

    - Maj :D

    P.s. Husk, hvis du ønsker lidt barselsbesøg på et tidspunkt, så vil Tristan og jeg gerne køre til Årslev, altså når alle de nærmeste har set vidunderet og I er kommet ind i en hverdag igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Maj :)

      Jeg er også bange, men jeg glæder mig mere, og jeg havde håbet, at hun ville komme for to uger siden eller i hvert fald nu. Men mon ikke hun er værd at vente på ;)

      Ja, jeg håber også, at det så bliver lørdag eller søndag - det ville være rigtig godt. Men ellers tror jeg nu gerne, at Kim vil give hende dagen, han går ikke så meget op i sin egen fødselsdag, det er mere mig, der er pjatter med den slags her hjemme :D

      Håber fingerkrydsene virker, vi er så mange, der venter spændt på hende. Både os og to sæt spændte bedsteforældre to be, hun er første barnebarn i begge familier, så vi er en ordentlig flok, der glæder os til at møde hende :)

      Jeg vil meget gerne have barselsbesøg, det lyder som en alletiders sommerdate, det vil jeg glæde mig til :)

      :D Louise

      Slet
  2. Hvor er det spændende. Kan godt forstå, I glæder jer.

    Held og lykke med det hele :-)

    /Line

    SvarSlet
  3. Ventetiden er lang, men I venter på en skøn ændring i jeres liv. Håber du får en rigtig god fødsel og at hun er fin og klar når hun beslutter at forlade hulen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også først nu her, at vi begynder at blive rastløse og virkelig utålmodige. Ud med sig, blev der sagt ;)

      Tak søde Bianca, glæder mig til at komme over på den anden side og være med i klubben af de seje kvinder, der ved, hvad en fødsel indebærer :)

      Slet