Bananpandekager med rugmel og havregryn |
Bananpandekager (8 stk)
1,5 banan
2 æg
1 æggehvide
1 tsk vanillesukker
1 dl A38
1,5 spsk havregryn
1,5 spsk ruggryn (man kan nøjes med havregryn - 3 spsk i alt, hvis man ikke har ruggryn)
1 spsk rugmel
0,5 tsk bagepulver
Smør til stegning
Mos bananen godt, og kom mosen op i en skål. Herefter blandes æg og æggehvide i sammen med A38. De øvrige ingredienser piskes i med et piskeris eller en gaffel. Sæt dejen på køl i minimum en halv time, så havregryn, ruggryn og rugmel kan suge væsken og dejen kan sætte sig. Herefter skal de små bananpandekager steges ved mellem varme. Jeg steger altid i smør, det giver den bedste skorpe, og jeg synes ikke, at man skal være så bange for smør, selvom det ikke er så sundt. Når jeg bager bandekager, tager jeg altid en klump smør og kører den hen ad panden, mens jeg stadig har den i hænderne, så der kun lige kommer et lille lag på panden. På den måde kommer der lige præcis det fedtstof på panden, som er nødvendigt for stegningen.
Nu skrev jeg jo om min valentinskage til manden forleden, da jeg kombinerede hans yndlingskager til en valentins brownie med chokolademousse og nøddekaramel. Men det var ikke kun ham, der blev forkælet, jeg fik 60 smukke roser, fordi han i de første 12 måneder vi var sammen, gav mig en rød rose hver måned. Herefter gik der måske lidt mere hverdag i den - selvom han nu ofte kommer med blomster og forkæler mig, men nu syntes han, at jeg skulle have roser for de måneder, der manglede. Det blev til 60 roser, da vi i alt har været sammen i lidt over 6 år. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen - jeg har jordens dejligste mand.
60 roser fordelt i en stor buket til mig og en mindre til babyen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar