Om at være mor og menneske

Dette indlæg handler slet ikke om mad, det er et personligt indlæg, som jeg har overvejet at skrive i lang tid. I dag er min sidste barselsdag, og i morgen begynder den virkelige verden altså igen. Det vil sige, at  jeg fra i morgen er jobsøgende - i virkeligheden betyder det jo, at i morgen bliver præcis ligesom i dag, fordi jeg ikke har noget job at vende tilbage fra barsel til, og jeg har søgt jobs i flere måneder. Men alligevel er der en forskel.

Det var kærlighed ved første blik

Oppe i mit hovede sluttede min barsel 1. april, hvor prinsessen startede i vuggestue. Det var første gang, jeg skulle overlade hende til andre end min mand, så det var et stort skridt. Men hun tog det pænt, og efter to dage var hun der 5-6 timer. Det var rent ud sagt pisse hårdt for mig at aflevere hende, selvom jeg har den største tiltro til pædagogerne og godt ved, at det er det bedste for min datter. Hun har brug for at komme ud og blive stimuleret af andre børn. Alligevel er var der en lille del af mig, der følte mig som en fiasko som mor, fordi jeg ikke passede mit eget barn, når nu jeg alligevel ikke "havde noget bedre at foretage mig", eftersom jeg ikke har et arbejde at vende tilbage til - så i princippet er der jo ingen grund til ikke at passe mit eget barn (det er fjollet, men det var altså sådan den lille nagende stemme inde i knolden på mig sagde).

Udover at jeg selvfølgelig søger jobs på livet løs, så giver de 5-6 timer hver dag mig nemlig ubehageligt meget tid med mig selv og mine egne tanker. Det er måske en drøm for nogle, men for mig har det været svært. Og hvorfor har det så det? Det skal jeg sige jer, for det er nemlig lige præcis der, jeg gerne vil hen med det her indlæg. Det er fordi, siden 4. juni 2013 har jeg været mor. Jeg har kun været mor, og jeg har elsket det - jeg elsker at være mor. Når jeg ikke har været mor og tænkt på min datter, så har jeg været kone og tænkt på min mand. Jeg trives virkelig med at tænke på andre og opfylde alle deres behov, derfor kan jeg nemt komme til at glemme mig selv. Og siden jeg blev mor, har jeg faktisk ikke tænkt på mig selv, og jeg har ikke savnet det. Men nu skal jeg til at være mig selv igen, og det sætter mig i en lidt mærkelig situation.

Jeg vil gøre alt for hende her, hun er det dyrebareste jeg har!

For hvem er jeg egentlig? Ja, nu bliver det langhåret. Men der er simpelthen sket så meget de seneste ti måneder, at jeg umuligt kan være den samme, som jeg var, før jeg blev mor. Jeg kan også mærke, at jeg har forandret mig meget, jeg er vokset, jeg er blevet voksen, og jeg har nogle andre prioriteter nu. Derfor skal jeg i gang med at redefinere mig selv. Det skal jeg både privat og professionelt, idet jeg heller ikke endnu ved, hvor min karriere skal bevæge sig henad, når min barsel slutter. Det er dog den private del, der fylder mine tanker mest.

Men til trods for de mange tanker, så er jeg faktisk blank! Og det er rigtig skræmmende. Hvordan kan jeg være lige knap 28 år gammel og ikke ane, hvilket menneske jeg er? Jeg ved, at jeg vil være et godt menneske, men det syntes jeg jo også, at jeg var før. Men endnu bedre. Nu gælder det, for nu er jeg et forbillede for min datter.

Jeg er nået frem til, at jeg fremover vil være et mindre egoistisk menneske, det kommer af sig selv, for det er ikke længere mig selv, der er centrum for min verden, det er min datter og vores lille familie. Og i virkeligheden har jeg nok ikke været så egoistisk de seneste år, som jeg var i min "ungdom" - jeg er enebarn og har vist haft min egoistiske periode.

Lige nu er jeg dog gået helt i den anden grøft, jeg får faktisk en smule dårlig samvittighed over at tænke på mig selv, for så tænker jeg jo ikke på min datter. Men jeg tvinger mig selv til det, for jeg ved jo godt, at jeg skal ud og være menneske nu. Måske burde jeg have været det før, men jeg har gjort og været præcis det, jeg ville være de sidste ti måneder. Jeg har levet i min egen lille bobbel med min datter som centrum, og det har været fedt. Men nu, nu er det nu, og nu skal jeg finde mig selv igen - eller på ny.

Så afslutningen på dette indlæg, hvor jeg ærlig talt ikke nåede frem til så meget andet, end at jeg har lettet mit hjerte en smule, det bliver en erkendelse af, at jeg glæder mig til at lære mig selv at kende.

Et dagsaktuelt billede af den lille skønne trold

Og så er der selvfølgelig min jobsøgning. Hvis der sidder nogen, som tænker, hende kunne vi da godt bruge, så giv endelig lyd - jeg er ret åben, selvom jeg selvfølgelig har nogle drømme og idéer. Her er et par hurtige punkter til, hvad jeg kunne arbejde indenfor:

• Journalistik/Redaktør (jeg har en kandidat i analytisk journalistik, og har tidligere arbejdet som journalist og redaktør)
• Kommunikation
• Sociale medier
• Web/digitale medier
• Sociale medier
• Digital marketing
• Undervisning i kommunikation, journalistik, mediefag eller lignende

Se min profil på LinkedIn