mandag den 7. oktober 2013

Æblecrumble med brombær

Her kommer endnu en rigtig efterårsopskrift med æbler fra mine forældres have. Jeg er ikke så meget til  gammeldags æblekage, så forleden lavede jeg en rå æblekage, og her kommer så mit alternativ til en æbletærte, for jeg er nemlig heller ikke så meget til tærtedej.

Crumble med æble, brombær og et par enkelte hindbær

Frugterne før crumbledejen kommer på

Det er måske ikke så pænt, men det smager virkelig lækkert

Crumble med æble og brombær
4 æbler
1 dl brombær og hindbær
1 spsk vanillesukker
1 spsk rørsukker
Lidt smør til formene
1 spsk vanillesukker
1 spsk rørsukker
1 dl mandelmel
1 dl mel
1 dl havregryn
70 gram blødt smør
100 gram smuttede mandler
50 gram marcipan

Smør tærteformen med lidt smør, og drys med lidt vanillesukker. Skræl æblerne, og skær dem i små stykker. Fordel frugten i formene, og drys brombær udover (jeg smed også lige lidt hindbær på). Drys med lidt vanillesukker, 1 spsk rørsukker og halvdelen af de smuttede, hakkede mandler. Riv marcipanen groft henover og vend lidt rundt i det hele. Rør 1 spsk vanillesukker, 1 spsk rørsukker, mandelmel, mel, havregryn og blødt smør sammen til en crumbledej, og fordel dejen udover de to forme som låg på frugten. Tryk crumbledejen godt ned om frugten, og bag kagerne i 35 minutter ved 180 grader.

Lad kagerne køle lidt af, inden de spises. Nyd dem med fløde, creme fraiche eller vanilleis.

1 kommentar:

  1. Mmm.. sikke alle de lækre æbleopskrifter, der komme på bloggen for tiden.

    Perfekt, når jeg også har fået en pose fyldt med æbler fra svigermutti :-)

    /Line
    www.vidunderligevirvar.blogspot.com

    SvarSlet