Sider

fredag den 23. oktober 2015

Havregryns cookies

I morgen drager vi til Berlin. Det er vores første kør-selv-ferie, så det bliver spændende. Men én ting er sikkert, vi går ikke ned på snacks. Jeg har bagt disse cookies til turen, men vi har allerede gjort godt et indhug i dem, så gode er de.

Havregryns cookies

Havregryns cookies med hasselnødder

Havregryns cookies med hasselnødder og chokolade

Havregryns cookies (32 stk)
125 gram smør
100 gram brun farin
100 gram rørsukker
2 æg str. S/M
200 gram havregryn
4 spsk. mel
1,5 tsk. bagepulver
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt

Smelt smør ved svag varme, tag gryden af varmen, og bland brun farin, rørsukker, vaniljesukker og æg i gryden. Rør godt rundt, og tilsæt havregryn. Bland mel, bagepulver og salt sammen, og rør det i gryden. sæt dejen på bageplader med en teske (8 på hver, de flyder meget ud). Bag ved 180 grader i cirka 8 minutter, til de er gyldne. Lad småkagerne køle af på pladen.

Jeg bagte halvdelen som almindelige havregryns cookies, og til den anden halvdel af dejen tilsatte jeg100 gram hasselnødder, og 40 gram god, lys chokolade til den sidste fjerdedel - så der blev tre slags cookies af portionen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar