Sød og cremet med en skøn smag af nødder og chokolade |
Den færdige kage, inden ganachen kommes på |
Pyntet med hakkede peanuts |
Bag den, hvis I er vilde med nødder og chokolade |
Der blev 20 brownie stykker af denne portion |
Peanutbutter brownie
100 gram blødt smør
200 gram peanutbutter
250 gram brun farin
2 spsk, vaniljesukker
2 æg
100 gram hvedemel
2 tsk. bagepulver
En smule salt
125 gram saltede peanuts + lidt til pynt
Chokolade ganache
100 gram mørk chokolade (ikke med for højt kakaoindhold)
2 skeer nutella
1 dl piskefløde
Pisk smør og peanutbutter sammen, tilsæt brun faring og vaniljesukker, og pisk i 3-4 minutter. Tilsæt æg, og pisk til en luftig masse. Kom mel, bagepulver og salt i dejen, og pisk til der ikke er nogle klumper. Hak peanuts, og vend dem i dejen. Beklæd en firkantet springform med bagepapir i bunden, og smør kanterne med en smule smør. Hæld dejen i formen, og bag ved 180 grader i cirka 30 minutter. Lad kagen køle af, inden ganachen laves.
Hak chokoladen, og kom den i en skål sammen med nutellaen - når jeg skriver to skeer, så er det to almindelige spiseskeer, som er fyldt med nutella. Bring fløden i kog, og hæld den udover chokoladeblandingen. Rør rundt, til alt chokoladen er smeltet. Jeg skar kanterne af kagen, inden jeg kom ganachen på, men det behøver man ikke. Hæld ganachen på kagen, og smør det ud, så overfladen bliver jævn. Hak lidt peanuts, og drys dem udover kagen. Stil kagen på køl, til ganachen er stivnet, og skær den så i stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar