Jeg har aldrig bagt en julekage. Julen betyder småkager og konfekt for mig, men julekager fyldt med forskellige slags tørret frugt, krydderier og nødder har aldrig tiltalt mig. Årsagen til det skal findes i mine meget mærkelige smagsløg, hvor rigtig mange af julens krydderier og ingredienser - se mere om det længere nede.
Nu er det dog sådan, at jeg har fået en henvendelse fra en læser, som godt kunne tænke sig en opskrift på en julekage, og den udfordring vil jeg gerne tage op.
Jeg har søgt og søgt på nettet for inspiration, men jeg har ikke rigtig fundet en opskrift, som ikke var spækket med ting, jeg ikke bryder mig om - men det er altså ikke helt nemt at finde. Så nu spørger jeg jer om hjælp. Har i nogle gode fif til en god julekage.
Som bonusinfo får I lige lister over alle de ting, som jeg kan lide og ikke kan lide i julemåneden.
Jeg bryder mig ikke om:
- Kanel
- Anis og alle former for lakrids i bagværk
- Rosiner - i virkeligheden er jeg slet ikke til tørret frugt i bagværk, men rosiner er dog værst
- Appelsin i bagværk
- Sukat
- Kandiseret frugt
- Cocktailbær
- Varm frugt
- For søde kager
- Glasur
- And - det skal selvfølgelig ikke i kage, men jeg kan ikke lide andesteg, så det skulle lige med
Jeg kan godt lide med:
- Marcipan
- Nødder
- Vanilje
- Kirsebær
- Figner
- Tørrede bær
- Spiritus - nu skal det ikke lyde alkoholisk, jeg mener spiritus som ingrediens i søde sager
- Søde vine (portvin, kirsebærvin etc.)
Jeg vil med vilje undlade at skrive mine idéer og tanker, så jeg kan få helt nye inputs.
Nå, hvad siger I så? Jeg vil bage julekage senest i weekenden, så jeg har brug for hjælp hurtigt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar