mandag den 9. december 2013

Græskarboller

I dag skal min mødregruppe forkæles med boller, klattekager og resten af den konfekt, jeg lavede den anden dag. Disse græskarboller er utrolig nemme, jeg bruger den samme grundopskrift til koldhævede boller, som jeg plejer, og så kan man variere fyldet, som man lyster. Disse er så med græskarkerner.

Lækre, koldhævede boller med græskarkerner

Koldhævede græskarboller (16 stk)
20 gram gær
2 dl vand
4 dl mælk
2 spsk sukker
1 spsk salt
Lidt olie
1,5 dl havregryn
2 dl græskarkerner
600 gram mel


Udblød gæren i det kolde vand, og tilsæt mælk, olie, salt, sukker, havregryn og kerner. Tilsæt mel, og rør godt. Kom dejen over i en stor skål, som er smurt med olie, dæk skålen til med sølvpapir eller låg, og sæt i køleskabet natten over, Dejen sættes på bageplader med to skeer, og bages i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar