Bekendelser fra en nybagt mor

Jeg fik rigtig mange positive tilbagemeldinger på mit indlæg om at være blevet mor for nogle måneder siden, så jeg fik mod på et enkelt mere personligt indlæg i ny og næ, som ikke handler om mad eller kager. Og sådan et indlæg er det her.

Livet som mor er en fest

Jeg har nu været mor i godt og vel 4 måneder, og jeg elsker stadig hvert sekund sammen med min lille pige, som for øvrigt hedder Grete-Johanne. Lige fra første færd har Grete-Johanne været et utrolig nemt barn, hun sover om natten, græder sjældent, har nemt til smil og bærer over med sin uerfarne mor (og far). Alle siger, at hun er et meget veltilfreds barn, og sundhedsplejersken siger, at hun er så rolig og veltilpas, fordi hendes forældre er så rolige.

Men - for der er selvfølgelig et men - alligevel bliver jeg ofte i tvivl om, hvorvidt jeg nu også gør det godt nok. Aktiverer jeg hende nu også nok, eller gør jeg det for meget? Leger vi nok? Hvorfor sover hun kun sjældent om dagen? Spiser jeg det rigtige, så mælken bliver det bedste for hende? Ligger hun nok på maven? Nyder hun egentlig turene i barnevognen, eller er det bare noget, jeg gør for min egen skyld for at få motion?

Åh ja, mulighederne for at second guess'e mig selv og få dårlig samvittighed er utallige.  Min første bekendelse er, at jeg har dårlig samvittighed flere gange hver dag. Det er åndssvagt, for i virkeligheden ved jeg jo godt, at hun har det skide godt, og det bekræfter hun mig heldigvis i, når hun smiler og pludrer til mig. Hun er et fantastisk barn, og sådan er hun jo ikke blevet ved at jeg er en fiasko, så det er jeg nok ikke :)

Det bliver endnu mere fjollet af, at når jeg ikke har dårlig samvittighed og betvivler mig selv, så føler jeg mig som en vildt god mor - det er enten eller, helt skørt. Og jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor meget mor, jeg har i mig. Jeg troede ikke, at jeg var den fødte mor, men Grete-Johanne har taget mig med storm, og jeg er vokset lynhurtigt med rollen.

På Grete-Johannes første ferie, som gik til Mallorca

Vi har lært hinanden at kende nu, og her er et par ting, som jeg har lært om Grete-Johanne: 
- Hun kan ikke lide at blive forskrækket, det får hende til at græde. (Det har hun arvet fra mig)
- Ofte glemmer hun lyden, når hun vil græde. Så siger jeg til hende "Husk lyden lille skat", og så glemmer hun det igen.
- Hvis hun slår sig, så græder hun ikke - eller kun lidt, hvis man altså anerkender hendes smerte og viser, at det er synd for hende. Hvis man ikke gør det, så græder hun dog højt.
- Hun kender forskel på nat og dag, og har gjort det hele tiden.
- Hun græder ikke så meget, ikke engang om natten, når hun har været sulten, så smasker hun bare og sparker til dynen.
- Hun gider ikke at vågne om natten, når hun skal spise, hun spiser i søvne, og det er så sødt.
- Når hun er færdig med at spise om natten, smiler hun veltilfreds i søvne - det er endnu mere sødt.
- Hun sov helt igennem (11,5 time i streg) første gang natten til d. 23. september.
- Hun kan ikke lide at få pillet næse (det gør jeg med en vatpind), men hun synes det er rart, når det er overstået.
- Hun sover kun sjældent om dagen.
- Hendes ene øre stritter.
- Hun har de længste øjenvipper, jeg har set.
- Hun har mørkt hår i nakken - svenskergarn.
- Hun elsker at lege cykel med benene, jo vildere jo bedre.
- Hun ser SÅ sød ud, når hun starter med at græde. Først kommer ansigtet, så kommer lyden.
- Om morgenen er hun SÅ glad, når hun ser mig, og hun strækker armene op mod mig.
- Hun elsker, når vi synger for hende.
- Høje hvinelyde er et hit
- Hun kigger skeptisk på andre børn, når de skriger.
- Hun er tryg ved alle mennesker.
- Hendes yndlingsleg er flyvemaskine.
- Hendes favoritlegetøj (udover mor og far) er egern, den smager godt.
- Hun sutter på venstre tommeltot.
- Hun bruger ikke sut - men hun sutter på sin tunge, det ser sjovt ud.
- Hun gylper og bøvser næsten aldrig.
- Hvis hun skider i bukserne om natten, så vil hun absolut ikke skiftes, før hun får mad, det gør hende sur. Hun vågner nemlig, når hun bliver skiftet, og så har hun glemt, at hun har spist, så bagefter spiser hun igen, indtil hun er faldet i søvn.
- Hun ligner mig allermest, når hun er sur.
- Hendes nys er det sødeste i hele verden (SE VIDEO NEDERST I INDLÆGGET)

Mister egern er favoritten, han smager godt.

Og her er nogle ting, som hun har lært om mig: 
- Jeg elsker hende helt tosset højt.
- Jeg roser hende for at skide i bukserne.
- Jeg vil gøre alt for at få hende til at smile.
- Jeg synger falsk, men det er brandskægt, når jeg gør det.
- Mit hår er sjovt at hive i, og jeg laver sjove ansigter, når hun gør det.
- Jeg kan ikke være på legetæppet uden at dunke hovedet ind i random ting, der hænger over det. Men det er sjovt, når jeg prøver.
- Det er sjovt at skide på mig.
- Jeg bliver irriteret, når folk bare kalder hende Grete. Hun hedder Grete-Johanne, ligesom min mor hedder Anne-Marie, jeg har heller aldrig hørt nogen kalde hende Anne helt umotiveret.
- Jeg bliver også en smule irriteret, når folk ikke kan stave hendes navn og skriver det med h - Grethe, især da kirkesangeren i den kirke, hvor hun er døbt, gjorde det til babysalmesang.
- Jeg griner nogle gange, når hun græder, fordi hun ser så sød ud.
- Jeg synes, at hun er for ung til at se tv, men hun gør det alligel.
- Jeg elsker morgener.
- Jeg lugter af kaffe.
- Mine fingre smager godt - men der kommer ikke mælk ud af dem.
- Jeg ved ikke, om det er mit kaffedrikkeri, der gør, at hun er vågen om dagen.
- Jeg sover ikke nær så længe som hende, men jeg kan godt nuppe en 8-9 timer.
- Jeg kysser hende i snit en 20-25 gange i timen.
- Jeg snakker om mærkelige ting hele tiden, og imiterer hendes lyde.

Den lille frækkert om morgenen

Og så er der mine bekendelser:
- Nogle gange lader jeg hende begynde at græde, selvom jeg godt ved, at jeg kan stoppe hende, inden hun begynder, fordi hun simpelthen ser så sød ud, når hun begynder at græde - det er kun fem sekunder, jeg trækker trøsten, og jeg får lidt dårlig samvittighed, men hun hun er virkelig sød med sin sure mund.
- Jeg har et mén tilbage fra graviditeten; jeg kan stadig ikke forestille mig at spise tarteletter. Det eneste, der gav mig kvalme i graviditeten var tarteletter / høns i asparges, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde får lysten tilbage til dem.
- Grete-Johanne var kun 3 dage gammel, da jeg for første gang kom til at gøre skade på hende (det lyder meget meget værre, end det er). Intentionerne var gode, jeg ville klippe hendes negle, fordi de var så lange, at hun krattede sig selv helt vildt i hovedet. Neglene hang dog stadig sammen med fingrene, og jeg kom til at klippe lidt i hendes hud. Det var første gang, jeg blev ramt af dårlig samvittighed - det gjorde så ondt på mig, og det så ikke ud til at gøre spor ondt på hende, men nej hvor jeg følte mig som en dårlig mor. Derfor er jeg også stadig lidt bange, når jeg klipper hendes negle.
- En måned efter gjorde hun "skade" på mig for første gang, da hun lavede et sugemærke på min arm, fordi jeg ville skifte hende, før hun fik mad - det passede ikke damen.
- Det irriterer mig helt vildt, når folk kritiserer mig ved at tale i tredjeperson om mig til min datter, mens jeg er der - eksempelvis "Hvad er det mor laver nu, det er da helt tosset, det kan du ikke lide" osv., det skal stoppe, nu!
- Det er ikke pædagogisk korrekt, men min datter er vild med at se tv - især reality tv er et hit.
- Jeg er ofte i tvivl om, hvorvidt jeg gør det godt nok. Men jeg er endnu oftere overbevist om, at det gør jeg. Og heldigvis siger min mand til mig, at jeg er den bedste mor, hver gang jeg lufter mine tvivl, og også nogle gange helt umotiveret.
- Når min mand kommer hjem, lyser Grete-Johanne op i et kæmpe smil, og det gør mig så glad - jeg føler mig utrolig heldig ved at have vundet i mandelotteriet.
- Jeg bliver vanvittig af at læse lærebøgerne om, hvad babyer skal kunne hvornår, hvilke lege der er gode, og hvad man ikke må gøre. Grete-Johanne er for lille til at sidde, men hun elsker det (mens hun holder i hænderne selvfølgelig), ligesom hun elsker at sidde i skråstol i køkkenet og se mor bage. Hun ved heller ikke selv, at hun ikke kan kravle, og hun bliver sur, når hun forsøger men ingen steder kommer.
- Jeg bliver skræmt over mødre, der ligger alt, hvad deres babyer foretager sig ud på facebook. På en eller anden måde synes jeg, at hun er så fin og så privat, at jeg bliver lidt grådig - jeg vil ikke dele hende med hele verden.
- Jeg nyder mine 1-3 timer om morgenen af alenetid, før hun vågner, ligesom jeg nyder at være til håndbold en gang om ugen. Og begge dele giver mig dårlig samvittighed, men det er det værd.
- Jeg får en følelse af at være nyforelsket, når min datter smiler til mig, og jeg forstår slet ikke, at vi selv har lavet hende.
- Jeg er konstant bange for, at der skal ske min lille pige noget.
- Hvis Grete-Johanne får storhedsvanvid, så er det vores skyld, og vi ved det godt. For vi fortæller hende dagligt, at hun er verdens dejligste, sødeste og smukkeste pige.

Ude og se håndbold med mor og pigerne.

Det blev til en masse ord om vores lille hverdag. Det er formodentlig fuldstændig ligegyldig læsning for de fleste, men hvis du er nået hele vejen til enden, så tillykke - nu ved du lidt om, hvad der foregår inde i mit hovede og i vores dagligdag. Sandheden er, at jeg elsker at være mor, og selvom jeg nyder at være i mødregruppe, være til babysalmesang og have besøg af veninder eller familie, så er det faktisk ikke så meget andet socialt, jeg har foretaget mig indtil videre, og jeg har ikke haft det store behov for det. De bedste dage er faktisk dem, hvor vi ikke skal noget, hvor det bare er Grete-Johanne og jeg - og manden, hvis han har en fridag, det er de bedste dage.

En video af lillepigen, når hun nyser - det er noget af det sødeste i hele verden.