søndag den 28. oktober 2012

Brownie med marengstop

Lørdag gik turen til Ærø med håndboldpigerne, og til sådan en lang tur skal der helt klart kage. Dagens kge blev en idé, jeg har gået og tumlet med i lidt tid. Jeg er ikke så meget til hverken glasur eller chokoladeganache ovenpå kager, men til gengæld er jeg ret vild med marengs, så jeg ville forsøge mig med en top af marengs på brownien, og det var et hit. Bagetiden er noget længere med marengs, men brownien bliver ikke tør af det, tværtimod faktis, det er som om marengsen indkapsler al saftigheden i brownien og gør den blød og lækker, mens den samtidig giver lidt knas på toppen. Det blev til den bedste brownie, jeg har smagt.


Den bedste brownie jeg har smagt indtil videre

Browniedej i formen og chokolademarengs ovenpå

Efter 10 minutter i ovnen

Marengslåget holder brownien saftig og lækker

Brownie med marengslåg og ristede hasselnødder

Brownie med ristede hasselnødder og marengslåg (til et stort kage/lasagnefad)
200 gram smør
220 gram mørk chokolade
100 gram rørsukker
100 gram brun farin
2 store eller 3 små æg
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1,5 dl mel
2 spsk kakaopulver
100 gram ristede afskallede hasselnødder

Chokolademarengs til toppen
5-6æggehvider
120 gram rørsukker
2 spsk kakopulver
1 tsk eddike

Tænd ovnen på 180 grader og rist hasselnødderne i 5-10 minutter, indtil skallen begynder at løsne sig fra nødderne. Tag nogle stykker køkkenrulle og gnub nødderne, til skallen ryger af. Hak nødderne og læg dem til side i en lille skål.

Smelt smør og chokolade i en lille gryde ved svag varme. Tag det af varmen, når chokoladen er smeltet.  Pisk æg, sukker og vanillesukker yil en luftig tyk æggesnaps. pisk bagepulver, mel og kakaopulver i æggemassen, og pisk til der ikke er nogle klumper. Hæld blandingen af chokolade og smør i dejen i en tynd stråle, mens der piskes på lavt blus. rør de hakkede hasselnødder i til sidst, og stil dejen til side, mens marengsen laves.

Pisk æggehvider, sukker og eddike til en tyk og sej æggesnaps, når den er sej, kommes kakaopulveret i, og pisk et minuts tid mere, vær sikker på, at kakaopulveret er kommet ud i hele massen, så de ikke stadig ligger hvid marengs på bunden.

Tænd ovnen på 180 grader. Tag et stort lasagnefad og smør det med smør i bunden og op og ned ad kanterne - sørg for at komme godt ud i hjørnerne. Kom browniedejen i formen og lav en glat overflade. Fordel marengsen ovenpå brownien og glat overfladen. Bag ved 180 grader i 40 minutter - mærk efter med en kødnål og tilpas bagetiden, den kan variere meget efter formen, den bages. Lad kagen køle lidt af, inden i skærer i den - hvis i kan :)

6 kommentarer:

  1. Louise - for pokker! Du frister en yderst svag sjæl...

    Det er godt at hele mit køkken, mere eller mindre, er pakket ned, for ellers havde jeg bagt både den brownie OG snickerskagen...!

    - Maj :D

    SvarSlet
  2. Hehe, så har du projekter til, når køkkenet bliver pakket ud igen, så du kan indhente det tabte og lave velkommen-til-vores-nye-hus-kage :)

    SvarSlet
  3. du skrive pisk æg, sukker og vanilje sukker sammen, men der står ikke noget med æg i ingredienslisten..? hvor mange æg skal der bruges..?

    SvarSlet
  4. Jeg beklager det sene svar, men har været på ferie siden d. 24. :) Jeg har simpelthen glemt at skrive æg på ingredienslisten, det beklager jeg - det er rettet nu, der skal bruges 2 store eller 3 små æg.

    Vh. Louise

    SvarSlet
  5. Kan den mon fryses? :O :)

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet